Eks-jægersoldat: Mange ligheder mellem Afghanistan og at spille CS:GO

Psykolog og eks-jægersoldat Lars Robl hjælper danske og svenske esportsstjerner med at blive endnu bedre

Tidligere jægersoldat Lars Robl skal forsøge at holde styr på esportspillernes psyke. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Tidligere jægersoldat Lars Robl skal forsøge at holde styr på esportspillernes psyke. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er kun ganske få år siden, at verdens bedste esportsudøvere selv skulle stå for det meste, når de skulle træne, deltage i turneringer osv.

Udviklingen er dog gået utroligt stærkt siden da, hvor Counter-Strike: Global Offensive-holdene (CS:GO) Astralis, Heroic og svenske GODSENT blandt andet har en hel organisation bag sig til at ordne alt for dem i form af RFSH Entertainment.

Det betyder blandt andet, at de tre hold også har fået tilknyttet en mentaltræner, som skal hjælpe dem med at være den bedste udgave af dem selv hele tiden.

For holdene Herioc og GODSENT er mentaltræneren den psykologuddannede og tidligere jægersoldat Lars Robl.

- Min baggrund er psykolog, så jeg er inde som mentaltræner og sportspsykolog. Det handler rigtig meget om at få dem til at stå, hvor de skal mentalt. Det mentale fylder rigtig meget i esport, fordi det er så intensivt og dynamisk og meget krævende. Så hvis man ikke er 100 pct. til stede, når man spiller, er man på bagkant fra start, siger Lars Robl.

Se også: Spillemyndigheden vil stoppe børns gambling med digitale våben

Anede intet om Counter-Strike: Global Offensive
Lars Robl har tidligere været tilknyttet som mentaltræner hos FC Midtjyllands Superliga-hold, hvor han skulle gøre sit for at hjælpe spillerne til at præstere.

Men lige præcis CS:GO har den tidligere jægersoldat ingen erfaring med. Faktisk var han helt på bar bund, da han begyndte at arbejde for RFRSH Entertainment.

- Jeg anede ikke en skid om Counter-Strike: Global Offensive, da jeg begyndte. Jeg begynder lige så langsomt at forstå det, men det er heller ikke min opgave at være ekspert i det. Jeg lytter meget til stemning og holdånd, når de spiller og træner og bidrager i den sammenhæng, siger Lars Robl.

Første gang Lars Robl skulle mødes med det svenske hold GODSENT, lagde han da også kortene på bordet og erkendte, at han ikke vidste meget om den profession, de dyrker.

Man frygter ikke for livet, når man spiller CS:GO, men der er alligevel mange ligheder mellem at stå i Afghanistan og spillet, lyder det fra eks-jægersoldat Lars Robl. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Man frygter ikke for livet, når man spiller CS:GO, men der er alligevel mange ligheder mellem at stå i Afghanistan og spillet, lyder det fra eks-jægersoldat Lars Robl. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Men at have været 20 år i Jægerkorpset gav respekt fra start.

- Jeg sagde til dem, at jeg ikke anede noget som helst om de baner, de spiller i CS:GO, men så viste jeg dem et billede fra en af mine udsendelser til Afghanistan og fortalte dem, at det var min bane i lang tid. Det gav noget respekt, og vi fik en fælles forståelse for, at vi kunne bruge hinanden til noget, siger Lars Robl.

Her ses forældrene fra tv-programmet. Foto: TV Syd E-Sport - 20. dec. 2017 - kl. 11:47 Esport: Teenagere skal have tæv i nyt tv-program

Esport er meget komplekst
Lars Robl fortæller også, at hans arbejde med spillerne i høj grad tager til op til de turneringer, som holdene skal spilles.

Her holdes der blandt andet såkaldte bootcamps, hvor spillerne er samlet flere dage i træk hele døgnet rundt. Selvom der oftest også bliver trænet masser af CS:GO på disse bootcamps, er der også bootcamps uden computer, hvor det kun handler om kulturen og udviklingen af spillernes mentalitet, fortæller Lars Robl.

Selvom Lars Robls store styrker naturligvis ligger inden for det psykologiske og mentale, har den tidligere jægersoldat også fundet ud af i sin tid i esporten, at CS:GO er enormt komplekst, og han mener, at spillet på mange punkter minder om at være udsendt som soldat.

- Der er mange ligheder mellem at stå i Afghanistan og at spille CS:GO. Der er selvfølgelig den reelle frygt for sit liv til forskel, hvilket er en kæmpe forskel, men der er også mange ligheder. Esport er ikke nemmere end at være soldat. Esportsudøvere træffer så mange beslutninger på så kort tid, og alle beslutningerne, skal træffes med maven og ud fra vurderinger, man foretager. Så det er meget komplekst, siger Lars Robl.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen