Enhver gamers drøm: Stjernen viser sin kæmpe-lejlighed frem

20-årig Counter-Strike: Global Offensive-stjerne viser sin lækre gamerlejlighed frem, hvor der ikke mangler noget

Ukrainske Oleksandr 'S1mple' Kostyliev er allerede en stor stjerne i Counter-Strike: Global Offensive, og nogle af de penge, som han har tjent, har han brugt på at skaffe sig et lækkert hjem. Foto: Adela Sznajder, Dreamhack
Ukrainske Oleksandr 'S1mple' Kostyliev er allerede en stor stjerne i Counter-Strike: Global Offensive, og nogle af de penge, som han har tjent, har han brugt på at skaffe sig et lækkert hjem. Foto: Adela Sznajder, Dreamhack

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at professionelle esportsudøvere tjener ganske gode penge på deres profession.

Pengepræmierne i turneringerne stiger og stiger, og det samme gør interessen for at følge med som tilskuer, når verdens bedste esportsudøvere spiller mod hinanden.

Derfor lever disse professionelle esportsudøvere da heller ikke som gennemsnittet, men bor gerne i kæmpe, luksuriøse gamerhuse sammen med holdet, hvor der er fyldt med lir. Ofte også en pool til at køle ned efter en lang dag foran computeren. Det er ofte den amerikanske model.

I Europa er det mere normalt, at esportsspillerne bor hver for sig og bare mødes, når der skal trænes igennem. Men mange af disse eneboere har efterhånden også valgt at bruge deres gode lønchecks på fede, luksuriøse hjem.

Se også: Glem Astralis: Disse danske esports-stjerner scorer kassen

En af dem er den ukrainske Counter-Strike: Global Offensive-spiller Oleksandr 'S1mple' Kostyliev, der spiller for det østeuropæiske hold Navi.

I en 16 minutter lang video viser den blot 20-årige stjerne, hvordan han har formøblet sine hårdttjente penge til en luksuslejlighed, der må være enhver ung gamers drøm.

Der er selvfølgelig et stort, nyt køkken i lejligheden. Den ukrainske Counter-Strike-stjerne afslører dog, at det ikke er et sted i lejligheden, som han bruger ret meget. Det ender ifølge Oleksandr 'S1mple' Kostyliev ofte med, at han bestiller mad udefra, når han skal have aftensmad.

Stuen er indrettet med et par sofaer, et kæmpe fjersyn, en Playstation og naturligvis hans levebrød, et stort computersetup.

Du kan se rundvisningen herunder, som godt nok er på russisk. Det er dog muligt at vælge engelske undertekster, nede i højre hjørne af afspilleren.

Oleksandr 'S1mple' Kostyliev har i en alder af blot 20 år allerede markeret sig som en af de største profiler på den internationale Counter-Strike: Global Offensive-scene.

To gange er han blevet nummer 3-4 ved VM i Counter-Strike: Global Offensive, og han har blandt andet været med til at vinde ESL One New York i 2016 og Dreamhack Winther 2017.

Samlet set har Oleksandr 'S1mple' Kostyliev alene i præmiepenge tjent 1,2 millioner kroner de første år af hans karriere.

24 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere