FCK's eSports-løver tester spansk stjerne

North erstatter danske 'Mertz' med spanske 'mixwell' til holdets kommende turnering, men den 19-årige dansker er ikke definitivt færdig hos FCK og Nordisk Films esportssatsning endnu

Daniel Mertz bliver skiftet midlertidigt ud op til den kommende turnering, Dreamhack Open Valencia, fordi North forsøger at lappe deres svage punkt. Foto: North
Daniel Mertz bliver skiftet midlertidigt ud op til den kommende turnering, Dreamhack Open Valencia, fordi North forsøger at lappe deres svage punkt. Foto: North

Nok er løverne fra North et dansk Counter-Strike-hold, men der er gode chancer for, at de får det spanske hjemmepublikum på sin side, når turneringen Dreamhack Open skydes i gang om to dage i Valencia.

Mandag kunne den danske esportsorganisation, der er ejet af FCK og Nordisk Film, nemlig offentliggøre, at holdet udskifter det danske stortalent Daniel 'Mertz' Mertz midlertidigt med spanske Óscar 'mixwell' Cañellas til turneringen.

Det er holdets træner, Alexander 'ave' Holdt, der har truffet beslutningen om at lave spillerudskiftningen op til turneringen for at teste, om et mandskab bestående af spillere af flere nationaliteter end dansk er værd at satse på i fremtiden.

- Jeg har kigget på, hvordan vi kunne ændre på tingene udenfor og indeni spillet, og da spillerne går på ferie efter turneringen, tænkte vi, det ville være et godt tidspunkt at prøve et internationalt lineup af inden da, udtaler Alexander ”ave” Holdt.

Da det blot er en test, er det derfor ikke sikkert, at 'Mertz' karriere som North-spiller definitivt er skudt i sænk. I første omgang spiller erstatningen 'mixwell' kun for holdet til Dreamhack Open Valencia, men om Daniel Mertz får lov at fortsætte efterfølgende, får vi først svar på efter spillernes ferie – og forud for den store turnering Dreamhack Masters i Stockholm.

Brøndby-jubel efter en Hany Mukhtar-scoring i sidste sæson. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Manager-eksperten dropper Brøndby: Her er hemmeligheden til succes

- Hvordan vores holdsammensætning er, når vi kommer til Dreamhack Masters, må vente til efter spillernes ferie. Vi kigger på vores muligheder – inklusiv at beholde Daniel Mertz på holdet – i den kommende måned, fortæller Jonas 'whimp' Svendsen, der er sportsdirektør for North.

Holdet forsøger at komme svagt punkt til livs

Norths administrerende direktør, Christian Sørensen, udtalte i maj til Ekstra Bladet, at spillerudskiftninger godt kunne komme på tale, hvis FCK og Nordisk Films esportssatsning fortsatte med at levere skuffende resultater henover sommerperioden – hvor Counter-Strike-sæsonen topper.

Sidenhen er resultaterne gradvist forbedret for North, men Counter-Strike er bogstaveligt talt et spil på to sider – og man skal helst mestre begge. Hvor holdet, anført af kaptajnen Mathias 'MSL' Lauridsen, har præsteret fint på spillets terrorist-side, har Norths antiterrorist-side været hullet som en si.

Det afspejles også på Norths resultater. Ved at ryste posen og udskifte Daniel 'Mertz' Mertz med Óscar 'mixwell' Cañellas håber den danske esportsorganisation, at holdet får fikset sin akilleshæl.

- Óscar er en rutineret og dygtig spiller, og jeg er glad for, at han spiller med os i Valencia. Der er en trend med, at Counter-Strike-hold bliver mere og mere internationale, og i vores nuværende situation følte vi, at den sidste turnering inden spillernes ferie var det optimale tidspunkt til at ændre dynamikken og se, hvordan spillerne reagerer på den nye struktur, fortæller sportsdirektøren Jonas Svendsen.

Torsdag får vi svar på, om spillerudskiftningen får den ønskede effekt for North, når holdet spiller sin første gruppekamp til Dreamhack Open Valencia, mens vi må vente en måneds tid med at se, om Daniel ”Mertz” Mertz fortsat vil være at finde på North-mandskabet i fremtiden.

Se også: Skydeglad stjerne: Sådan fejrede Neymar sejren over Mexico


Det var frustrerede engelske spillere, der måtte vinke farvel til drømmen om VM guld. Foto: AP VM 2018 - 12. jul. 2018 - kl. 08:15 Engelske medier i opsigtsvækkende VM-hyldest: Det var tortur

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen