Fik Mercedes af chefen - nu har karrieren taget uventet drejning

Wiktor 'Taz' Wojtas' karriere foran computerskærmen har taget en ganske uventet drejning, efter polakken, der har vundet det meste i Counter-Strike: Global Offensive, blev fyret fra det hold, han har spillet på i fire år

Wiktor 'Taz' Wojtas har skiftet computeren ud med et helt nyt erhverv. Foto: Robert Paul, DreamHack
Wiktor 'Taz' Wojtas har skiftet computeren ud med et helt nyt erhverv. Foto: Robert Paul, DreamHack

Han har vundet et væld af kæmpestore turneringer i Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO) og for den sags skyld også i Counter-Strike 1.6, som er forgængeren til netop CS:GO.

Samlet har han tjent svimlende fire millioner kroner i præmiepenge alene ved erhvervet som professionel esportsspiller.

Men nu er 31-årige Wiktor 'Taz' Wojtas' karriere foran en computer måske ved at have nået sin ende. For polakken blev nemlig for et par uger siden smidt af det polske hold Virtus Pro, hvor han har spillet ikke mindre end fire år.

Se også: Millionerne vælter ind: Så meget har danske esportsstjerner vundet

Selvom Wiktor 'Taz' Wojtas måske stadig jagter et nyt hold, som vil ansætte legenden inden for Counter-Strike, bruger den 31-årige polak nu sin tid på noget ganske andet end at spille computer.

Han er nemlig begyndt at servere kaffe.

Selvom både lønnen og arbejdet må siges at være i en helt anden kategori end at spille computer for millioner af kroner foran tusindvis af mennesker verden over, fortæller Wiktor 'Taz' Wojtas, at han nyder sit nye erhverv.

Da en Facebook-bruger kommenterer, noget i stil med at så rullede drengen (Wiktor 'Taz' Wojtas, red.) ned, svarer polakken nemlig, at han slet ikke ser sådan på det.

- Det er ingen skam, det er et helt normalt arbejde, hvor jeg møder mange meget positive mennesker, skriver Wiktor 'Taz' Wojtas på Facebook som svar til kommentaren om, at kaffe-tjansen skulle være at nå bunden.

Se også: 'Ukendt' dansk verdensstjerne hitter: Dobbelt så populær som Eriksen

Fik en Mercedes af chefen
Blandt de mange sejre, som Wiktor 'Taz' Wojtas har vundet, er der måske en, som polakken ser tilbage på med større glæde end de andre.

Efter at han og Virtus Pro tabte VM-finalen til Astralis i januar 2017, indgik han nemlig en aftale med sin chef frem mod turneringen, der fulgte efter VM.

Den turnering var DreamHack Masters Las Vegas, og Wiktor 'Taz' Wojtas blev stillet en Mercedes E-klasse-bil i udsigt, hvis han sammen med holdet formåede at vinde turneringen.

Det gjorde Virtus Pro, og ud over pengepræmien på 1,2 millioner kroner til holdet, måtte chefen hoste op med en ny slæde til Wiktor 'Taz' Wojtas.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen