24-årige Johan 'N0tail' Sundstein har skrevet sig ind i historiebøgerne.
Sammen med sit team OG Dota gik han hele vejen ved The International 8 og besejrede kinesiske PSG.LGD (tidligere LGD Gaming) i en hæsblæsende finale, hvilket indbringer OG Dota historiens største førstepræmie: 11,2 millioner dollars - svarende til godt og vel 72 millioner kroner!
I alt var præmiepuljen på vanvittige 25,4 millioner dollars. Den største i en E-Sport-turnering nogensinde.
The International 8 er den største Dota 2-turnering i verden og har varet i to uger.
'N0tail' er anfører på et stærkt mandskab, der desuden tæller Jesse 'JerAx' Vainikka, Sébastien '7mad' Debs - måske bedre kendt som 'Cebs' samt Anathan 'Ana' Pham, der er vendt tilbage efter pause.
Mest iøjnefaldende er dog Topias 'Topson' Taavitsainen, der deltog i sin første store LAN-konkurrence - og vandt...Ganske enkelt imponerende.
Sejren kommer efter noget af et år for det europæiske mandskab. De mistede hele tre af sine fem medlemmer, heriblandt Tal 'Fly' Aizik samt Gustav 's4' Magnusson, der skiftede hold.
Med sin nuværende besætning deltog OG Dota i The Internationals åbne kvalifikation, hvilket man klarede sig videre fra. Efter at have vundet samtlige syv kampe med 1-0 i Main Qualification, kæmpede man sig lige præcis videre fra gruppespillet og videre til finalen.
Finalemodstanderen er i øvrigt det franske storhold Paris Saint-Germains mandskab, der indgik en samarbejdsaftale så sent som i april. De består af fire kinesere og en malaysier.
Dropper 'verdens lækreste vejrvært' for at spille computer
Storklub henter fem skydeglade kvinder
Gamer-babe fik sin drømmefyr med til galla
Storbarmet streamer fik problemer for sine feriebilleder
North-chef: - Vi har ikke fundet vinderformularen endnu
Kæmper om 150 mio: Danskere kan vinde verdens største turnering
Danske konkurrenter i intern byttehandel: Stjernerne skifter hold