Kæmpe satsning i Superligaen: Ny turnering på vej

Superligaen har indgået et samarbejde med Dreamhack og Discovery Networks om en 'E-Superliga', som er en ny stor satsning for dansk e-sport

Det nye samarbejde blev annonceret på et pressemøde i Carlsberg Byen af Marcus Lindmark, CEO i Dreamhack (tv), Claus Thomsen, direktør for Superligaen(midtfor), og Anders Antonsen, Nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark (th). Foto: LISELOTTE SABROE
Det nye samarbejde blev annonceret på et pressemøde i Carlsberg Byen af Marcus Lindmark, CEO i Dreamhack (tv), Claus Thomsen, direktør for Superligaen(midtfor), og Anders Antonsen, Nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark (th). Foto: LISELOTTE SABROE

- Det er en historisk dag for dansk FIFA.

Sådan beskriver tidligere verdensmester, August 'Agge' Rosenmeier, den nye satsning i Superligaen.

Den bedste danske fodboldrække annoncerede nemlig på et pressemøde i Carlsberg Byen tirsdag, at de har indgået et samarbejde med Discovery Networks og Dreamhack, som er en af verdens største arrangører af turneringer i e-sport.

Det samarbejde kommer til at handle om en 'E-Superliga', hvor alle nuværende Superliga-hold på nær FC Nordsjælland kommer til at deltage.

FC Nordsjællands afbud er dog ikke af mangel på interesse.

- Vi har grundigt overvejet det her og synes grundlæggende, det er spændende. Men timingen i det for os er ikke optimal, og derfor har vi lige nu valgt at prioritere andre projekter i og omkring FCN og Right to Dream, som vi allerede er engagerede i.

- Vi vil spændt følge med fra sidelinjen og holde muligheden åben overfor at blive en del af det senere, skriver Søren Kristensen, Adm. Direktør hos FC Nordsjælland til Ekstra Bladet i en mail.

Ud over Superliga-holdene kommer sidste års nedrykkere også til at deltage, hvilket bringer det totale antal hold op på 16.

'E-Superligaen' bliver en liga for FIFA-spillere, og hvert hold kommer til at bestå af mellem to og fem spillere.

Det hele bliver sendt af Discovery Networks på både flow-tv og på deres streamingtjeneste, D-play, med den tidligere P3-vært Signe Amtoft som vært på programmet og Jesper Simo som kommentator på kampene, der allerede er et kendt ansigt i dækningen af Superligaen og Premier League hos Eurosport.

Ifølge Claus Thomsen, som er direktør i Divisionsforeningen, sprang de med på idéen med det samme.

For dem handlede det bare om at finde det helt rigtige samarbejde, før de valgte at kaste sig ind på den stærkt voksende scene for e-sport.

- Vi ville gerne kunne levere et produkt, som er på niveau med Superligaen, siger han.

Turneringens opbygning
Dreamhack er blandt de største arrangører af turneringer i flere forskellige former for e-sport, og de har derfor stor erfaring med at afvikle turneringer af denne størrelse.

Blandt de spil, som Dreamhack tidligere har arbejdet med, findes blandt andre League of Legends og Counter-Strike, som er to af de største inden for e-sport i øjeblikket.

Turneringen løber af stablen allerede fra 5. november og syv uger frem, hvor der sammenlagt vil blive spillet 120 kampe.

Til hver kamp stiller holdene op med to spillere.

Kampene bliver så spillet på både ude- og hjemmebane, og vinderen er det hold med bedst målscore over begge kampe. Der gøres brug af reglen om udebanemål.

Ligaen bliver samtidig en del af EA Global Series, så spillerne kan optjene point i det samlede regnskab, som kan give kvalifikation til verdensmesterskabet.

Den tidligere verdensmester, August 'Agge' Rosenmeier, er efter flere års ophold i udlandet vendt hjem til Danmark. Foto: LISELOTTE SABROE
Den tidligere verdensmester, August 'Agge' Rosenmeier, er efter flere års ophold i udlandet vendt hjem til Danmark. Foto: LISELOTTE SABROE

De mange spillere lovede højt niveau og masser af aktion, da de tirsdag blev præsenteret på scenen i Carlsberg Byen.

En af spillerne i den nye liga er August 'Agge' Rosenmeier, der netop har skrevet kontrakt med North, som er ejet af FCK.

- Vi er den næstbedste FIFA-nation i verden efter Tyskland, og det er et initiativ som det her, der kan være med til at skubbe os videre, siger han.

De 16 hold spiller i første omgang om at komme videre til slutspillet, hvor de bedste otte hold kommer med.

Slutspillets otte hold skal så forsøge at spille sig til den bedst mulige placering og en del af præmiepuljen på 365.000 kroner.

Flere af de danske Superligahold har allerede oprettet et FIFA-hold, og disse spiller allerede med på højeste niveau.

Brøndby eSport har blandt andet vundet verdensmesterskabet for klubhold i FIFA 18.

Se også: Udvider efter succes: Dansk hold henter stjerne i ny satsning

Se også: Hånede togulykke-offer med usmageligt banner: Det var en dum ide

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere