Fejl 503

Fejl 503

Michael Jordan smider millioner efter e-sport

Basketballegenden Michael Jordan har investeret i e-sportsholdet Team Liquid, som får millionindsprøjtning

Foto: AP Images
Foto: AP Images

Fejl 503

Mange firmaer og tidligere sportsstjerner har fået øjnene op for e-sport, og NBA-legenden Michael Jordan er også røget med på vognen.

Den seksdobbelte NBA-mester offentliggjorde torsdag, at han er den ene af to nye investorer i firmaet axiomatic, som ejer e-sportsholdet Team Liquid.

- E-sport er en hurtigtvoksende, international industri, og jeg er glad for at blive partner med denne stærke gruppe investorer, siger Jordan om investeringen ifølge AFP.

Den anden investor er familiefirmaet Declaration Capital ejet af milliardæren David Rubenstein.

Ifølge Forbes er de to investeringer med til samlet set at sende 170 millioner kroner ind i selskabet bag Team Liquid.

Investorkredsen bag holdet talte i forvejen den tidligere Los Angeles Lakers-stjerne Earvin "Magic" Johnson og Ted Leonsis, som ejer både NBA-holdet Washington Wizards og NHL-klubben Washington Capitals med danske Lars Eller på holdet.

Team Liquid konkurrerer inden for spil som League of Legends, Dota 2 og Counter-Strike.

NBA-ligaen er også gået ind på e-sportsområdet med oprettelsen af NBA 2K-ligaen, hvor der dystes i computerspillet NBA.

Se også: Kæmpe satsning i Superligaen: Ny turnering på vej

Se også: Astralis i ren gyser-triumf: Nu venter kæmpe fest i Royal Arena

Fejl 503

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere