Nu falder afgørelsen: Danskere kæmper for historisk triumf og gigantisk præmie

Det danske Counter-Strike-hold Astralis kan søndag skrive sig ind i historiebøgerne og vinde den største præmie i sporten nogensinde. Se finalen her:

Danske Astralis er klar til finalen ved Counter-Strike turneringen ESL Pro League i Odense, hvor de skal møde Team Liquid.

Det bliver ikke større, da det er verdensrangslistens nummer ét og to, der mødes.

Astralis bør være ekstra motiverede til til kampen, da det er den helt store præmiecheck, som det danske Counter-Strike-hold kan putte i lommen, hvis de vinder.

Det er således ikke kun førstepræmien på 250.000 dollar (1,64 millioner kroner), holdet kan sætte ind på kontoen med en sejr i turneringen.

Ender Astralis søndag med at kunne løfte trofæet, vinder holdet også den første Intel Grand Slam nogensinde. Det udløser en bonus på én million dollar (6,6 millioner kroner).

Det er dog ikke kun Astralis, der får en ekstra gevinst ved at vinde finalen. Skulle amerikanske Team Liquid gå hen at vinde kampen, så modtager de udover de 250.000 dollar en ekstra præmie på 100.000 dollar for at forhindre Astralis i at vinde Intel Grand Slam-titlen.

De to hold har allerede mødt hinanden én gang på et tidligere stadie i turneringen. Den kamp vandt danskerne 2-0.

I finalen spilles der bedst af 5 maps, hvilket betyder, at man skal vinde tre forskellige baner for at vinde kampen og tage titlen.

Kampen begynder klokken 16.00 og kan ses direkte i videoen over artiklen.

Op til kampstart kan du se Pixel.TV's optakt, hvor værter og kloge gæster vil underholde og guide dig igennem løjerne.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere