Ny sejr: Astralis tager på ferie med 3,2 millioner i bagagen

Astralis viste endnu engang, hvorfor de er verdens bedste Counter-Strike Global Offensive-hold, da danskerne søndag vandt den store turnering ELEAGUE CS:GO Premier i Boston

Astralis. Foto: Ritzau/Scanpix
Astralis. Foto: Ritzau/Scanpix

Stjernerne fra Astralis kan trække i i Hawaii-skjorten og drage på ferie med hele 3,2 millioner kroner i bagagen, efter det danske Counter-Strike Global Offensive-hold søndag aften tilføjede endnu en pokal til et efterhånden tætpakket trofæskab.

Danskerne vandt nemlig den store turnering ELEAGUE CS:GO Premier i Boston på dominant vis og gav aldrig modstanderne fra amerikanske Team Liquid muligheden for at gøre finalen rigtigt spændende.

For på finalens første bane spillede Astralis verdensklasse og gav amerikanerne fra Team Liquid en lektion i, hvordan man spiller Counter-Strike. 16-5 vandt danskerne på overbevisende vis på finalens første slagmark, Inferno, inden Team Liquid lod Astralis arbejde for pengene på finalens anden bane.

Amerikanerne bed nemlig fra sig, men måtte alligevel bøje sig for overmagten og erkende nederlaget på 16-12 til Astralis, som dermed kunne krones som mestre af ELEAGUE CS:GO Premier 2018 og en præmiepulje på 3,2 millioner rigere.

Det er danskernes fjerde trofæ dette år, og med sejren i hus kan danskerne nu holde en måneds velfortjent ferie velvidende, at førstepladsen på verdensranglisten er deres.

Astralis gjorde kort proces

På finalens første bane, Inferno, lignede det en kamp mellem mænd og drenge, Astralis og Liquid.

Amerikanerne løb panden mod muren runde efter runde, og  anført af Emil ”Magisk” Reif mejede danskerne det amerikanske hold ned som i en Rambo-film.

Hele 14 runder fik danskerne på tavlen, inden amerikanerne endeligt valgte at stemple ind og gøre dem selskab, men på det tidspunkt kunne Team Liquid kun pynte på resultatet, inden Astralis satte punktum på en stor præstation og vandt banen med cifrene 16-5.

Set med danske øjne havde Team Liquid desværre fået momentum, da finalens anden bane, atomkraftværket Nuke, lagde kulisser til ildkampen mellem de to hold. Amerikanerne havde nemlig fundet en helt anderledes gnist, og selvom Astralis normalvis er næsten urørlige på banen, lagde Liquid bedst ud.

Først vandt de pistolrunden og de efterfølgende to, inden Astralis atter viste tænder. Bæstet brød bare ikke helt frem, og danskerne var under hele banens første halvleg et skridt bagefter.

Heldigvis havde danskernes helt store stjerne, Nicolai ”Device” Reedtz, ikke i sinde at gøre finalen mere spændende end nødvendigt, og takket være storspil fra manden med sniperriflen kunne Astralis gøre comeback og vinde banen med cifrene 16-12 – og finalen 2-0.

Nu holder Astralis og de andre storhold en måneds fortjent ferie uden for meget tid bag skærmen, inden forberedelserne til Dreamhack Masters og turneringen, som alle vil vinde, FACEIT Major: London 2018 finder sted.

Se også: Velfortjent ferie: Astralis vil slutte sejrrigt og vinde 3,2 millioner

Se også: Dansk heltehold henter erstatning efter øjenskade

- Det er vigtigt at fortælle, at der er meget at vinde, hvis man har en sund approach. Med et sundt liv som Counter Strike-spiller kan man øge sin performance. Det er et fantastisk budskab at komme ud med, lyder det fra Astralis' nye sportsfysioterapeut Mikkel Hjuler Jensen. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Danskere i verdenseliten: Så ekstremt meget tjener vi på computerspil

Den 20-årige nordjyde Andreas Højsleth er fuldtids-computerspiller. Foto: René Schütze Sport og Spil Svimlende beløb: Så meget tjener nordjyden Andreas på at spille computer

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere