KØBENHAVN (Ekstra Bladet): Verdens bedste Counter Strike-hold er dansk og hedder Astralis, De kæmper i disse dage med fem andre hold om den helt store triumf i Royal Arena, København, ved Blast Pro Series. Det gik dog langt fra godt lørdag, da de missede finalepladsen.
Selvom det ikke gik helt efter planen for Astralis og den helt store stjerne på Astralis-holdet Nicolai 'dev1ce' Reedtz, så er situationen en helt anden udenfor banen for 'dev1ce'.
Han har nemlig en svensk godte som kæreste. Hun hedder Emilia Hult og er til dagligt CS:GO-streamer og YouTuber. De kan se hende på nedenstående Instagram-billeder.
Danmarks største CS:GO stjerne "dev1ce" har også forkælet sin svenske skønhed. I sidste måned gav han Emilia Hult en bil - en Range Rover Evoque til en værdi af godt 500.000 kroner.
Den gav han faktisk efter et tabt væddemål med hende. Han lovede hende en bil, hvis Astralis vandt en Major-turnering, og Hult fik sit kørekort.
- Man kan sige, vi har haft et godt år. Så må man også kompensere for den tid, jeg ikke har med hende. Så må jeg give noget andet, og i den her omgang blev det en bil. Når jeg så bliver ældre og mere fattig, så må jeg give hende min tid, siger han til TV2 SPORT.
Pres på Astralis
Sidste år ved Blast Pro Series måtte Astralis undvære Nicolai "dev1ce" Reedtz, da han ikke deltog på grund af sygdom.
I dette års udgave er han dog med, men det var ikke nok til at sikre den store triumf.
Astralis har vundet over FaZe og MIBR, mens det er blevet til nederlag mod Ninjas in Pyjamas og NaVi. I sidste gruppekamp venter Cloud9 om en plads i BLAST Stand-off.
Astralis' hold består af: Peter 'Dupreeh' Rasmussen, Andreas 'Xyp9x' Højsleth, Lukas 'Gla1ve' Rossander, Nicolai 'Dev1ce' Reedtz og Emil 'Magisk' Reif.
Danskere glippede kæmpe-gevinst - tabte nerveflænsende finale