Rekord-danskere stødt fra tronen

Team Liquid vandt turnering og overhalede Astralis på førstepladsen på verdensranglisten i Counter-Strike.

Astralis var publikumsfavoritter i Royal Arena tidligere på sæsonen. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto
Astralis var publikumsfavoritter i Royal Arena tidligere på sæsonen. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Det danske e-sportshold Astralis kan ikke længere prale af at ligge på førstepladsen på verdensranglisten i Counter-Strike.

Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at Team Liquid natten til mandag dansk tid vandt turneringen DreamHack Masters Dallas, og dermed har det amerikanske hold overhalet det danske mandskab i Global Offensive, som ranglisten hedder.

Astralis-træner Danny "zonic" Sørensen anerkender Team Liquids niveau, men han er langt fra gået i panik.

- Først og fremmest vil jeg gerne sige tillykke til Team Liquid. Spillerne har kæmpet benhårdt for det og bevist deres værd over en lang periode nu.

- Førstepladsen betyder bestemt noget, men allerede i januar valgte vi at prioritere på en måde, der potentielt kunne koste os den placering, og vi har helt bevidst sagt, at det for Astralis er vigtigere at vinde de rigtige turneringer frem for at deltage i det hele.

- Det har hele tiden været vores fokus, og målet forbliver det samme, siger træneren i meddelelsen.

Foto: RFRSH Entertainment
Foto: RFRSH Entertainment
 

Kasper Hvidt, der er sportsdirektør i RFRSH Entertainment, der er firmaet bag Astralis, er enig:

- Det føles altid godt at ligge nummer ét, og det er noget, vi selvfølgelig gerne vil igen, men for Astralis betyder præstation alt.

- Det er den tilgang, der fik holdet på førstepladsen i første omgang, og lykkes vi med vores prioritering, kommer vi også tilbage på førstepladsen.

- Vi har hele tiden været klar over muligheden for at miste placeringen, men vores vision er fuldstændigt uændret: Vi vil skabe det bedste Counter-Strike-hold i historien, siger Kasper Hvidt.

Astralis har ligget på førstepladsen i 20 måneder i alt og i 14 måneder i træk, og begge præstationer er rekord.

De tre næste turneringer for holdet bliver i London 6. juni, i Montpellier 18. juni og i Köln 2. juli.

Den 20-årige nordjyde Andreas Højsleth er fuldtids-computerspiller. Foto: René Schütze Sport og Spil Svimlende beløb: Så meget tjener nordjyden Andreas på at spille computer

Foto: Ritzau Scanpix/SERGIO PEREZ Sport og Spil Hun var ikke den første: Her er de vildeste baneløbere

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere