Smadrer alle rekorder: Største præmiepulje nogensinde

Til august starter kampen om den største pengepræmie nogensinde i e-sportshistorien

Sådan så det ud, da 'The International' gik løs sidste år i Vancouver, Canada. Foto: Valve
Sådan så det ud, da 'The International' gik løs sidste år i Vancouver, Canada. Foto: Valve

Når Dota 2-turneringen 'The International 2019' løber af stablen i år bliver det med den største præmiepulje nogensinde for en e-sportsturnering.

Over 30 millioner dollars - svarende til næsten 200 millioner kroner - vil være på højkant, når kampene går løs i Shanghai sidst i august.

Den enorme pengemængde skyldes i høj grad spillets fans, som kan spytte penge i præmiekassen ved at købe et såkaldt 'Battle Pass' i spillet. Udgiveren af Dota 2, Valve Corporation, donerer nemlig 25 procent af indtægterne til turneringens præmiepulje, som altså stadig kan nå at vokse betragteligt.

Da 'The International 2018' gik løs sidste år, var det med næsten 24 millioner dollars i spil. Dengang var det den største præmiepulje i en e-sportsturnering nogensinde.

Rekorden blev dog siden slået af Epic Games' spil Fortnite, hvis verdensmesterskaber havde svimlende 30 millioner dollars i præmier.

Et spil Dot 2 i fuld gang. Foto: Valve
Et spil Dot 2 i fuld gang. Foto: Valve

Dota 2
Dota 2 er et multiplayer online battle arena computerspil - også kaldet MOBA - og fungerer som en efterfølger til 'Defense of the Ancients', der oprindeligt var en modifikation til spillet Warcraft 3.

Hver kamp i Dota 2 involverer to hold med fem spillere, som skal forsøge at trænge ind i modstandernes base og ødelægge deres 'Ancient', der befinder sig i basens hjerte.

Spillet er blandt de mest populære på spiltjenesten 'Steam', hvor der ofte er over 800.000, der spiller på samme tid.

Til august bliver der spillet på allerhøjeste niveau. Foto: Valve
Til august bliver der spillet på allerhøjeste niveau. Foto: Valve

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere