Ukendt dansker på Le Mans-podie

Fodboldstjernen Martin Jørgensen fik succes som teamejer, da Jesper Nyvang Pedersen blev nummer to i den første udgave af 24 virtuelle timer rundt på Le Mans

Foto: Ferrari Press Office
Foto: Ferrari Press Office

Mens Tom Kristensen og John Nielsen er blevet hyldet som vinder på gangbroen i Le Mans, blev det til lige ved og næsten for den uden for e-sporten ukendte sim-kører Jesper Nyvang Pedersen i den første udgave af Le Mans Virtual.

Han blev den fjerde dansker, som sluttede i top tre med andenpladsen i verdens største 24 timers løb, men David Heinemeier-Hansson blev for tre år siden dagen derpå 'hevet af skamlen' og disket efter et være sluttet på en samlet tredjeplads.

Efter at have startet på pole-position og undervejs ført i den virtuelle udgave blev det i sidste ende til andenplads til det dansk-tyske team ByKolles-Burst Esport efter Rebellion-Williams.

Jesper Nyvang Pedersen, som på de rigtige racerbaner har kørt både Formel 5 og langdistanceløb, er udover at være kører også medejer af Burst Esport.

Teamet har base i Aarhus og blandt ejerne er en af byens fodboldlegender, Martin Jørgensen, som igennem selskabet Kachri Holding ejer mindst en fjerdedel af NFCM Holding, som sammen med Jesper Nyvang Pedersen ejer det succesfulde simulation-racinghold.

Foto: Ferrari Press Office
Foto: Ferrari Press Office
 

Det lignede længe, at to af Formel 1-stjernerne i løbet, Max Verstappen og Lando Norris, sammen med to sim-kørere ville vinde, og selv om det er en unode, som Max Verstappen burde have lagt fra sig, forulykkede hollænderen efter 19 timer trods en solid føring.

I den virtuelle GTE-klassen sluttede Jan Magnussen og Dennis Linds Corvette på en fjerdeplads trods lidt natligt hjælp fra en tredje medlem af klanen, Kevin Magnussen, som kiggede forbi restaurant Bones i Roskilde og ifølge TV 2 tog en natlig tørn bag rattet i simulatoren.

Lillebror Lasse Sørensen, der havde afløst Marco Sørensen som en af VM 1'eren Nicki Thiims tre medkørere, var længe klassens hurtigste på en omgang.

Se også: Felix Smith scorer nyt job

Se også: Fuld gas på restaurant

Se også: Le Mans-forprøve bag nedrullede gardiner

15 kommentarer
Vis kommentarer