Vilde scener: Brøndby vinder i sidste sekund

Hvis man ikke tror, at der er drama i computerspil, skal man se eSuperliga-finalerne. AGF blev smidt af semifinalen i allersidste sekund

Frederik Fredberg udligner i sidste sekund og sikrer dermed Brøndby avancement til den første finale i eSuperligaen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Frederik Fredberg udligner i sidste sekund og sikrer dermed Brøndby avancement til den første finale i eSuperligaen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FORUM (Ekstra Bladet): Det endte i intet mindre end et enormt drama, da AGF blev slået ud af eSuperliga-semifinalen, da Brøndbys Frederik Fredberg nappede sejren i de døende sekunder med et langskud fra Neymar.

Første opgør endte 2-2, men på forunderlig vis fik Fredberg vist, hvem der skal i eSuperliga-finalen, da han i det 93. minut smadrede bolden i nettet til 3-3.

Du kan følge finalen LIVE her ...

Dermed går Brøndby videre på reglen om flest udebanemål.

Det var da også en Frederik Fredberg, der var helt oppe i skyerne, Ekstra Bladet fangede lige efter kampen.

- Kæmpe, kæmpe drama beskriver det her meget godt. At spille sådan en kamp på live-tv er helt vanvittigt.

- Han spilder tiden. Da jeg pludselig får bolden, spæner jeg frem og får sparket den op i krogen.

Og da først det afgørende mål drøner ind, går Forum og de mange Brøndby-fans helt amok.

- Jeg tænker slet ikke, da det sker. Jeg stormer scenen. Det er det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Det overgår alle mine fantasier, siger Fredberg.

- Er det den vådeste drøm, du har haft?

- Ej, det er det måske ikke helt. Men det er da der oppe ad, griner en lykkelig Frederik Fredberg.

Se også: Katastrofe i Forum: Verdensmester sendt til tælling

Se også: Dansk stjerne blæst omkuld af succes: - En helt sindssyg oplevelse

Se også: Historisk! Danske verdensstjerner scorer millioner

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere