FIFA-sheiken spredte oplysninger om kupplaner

Sheik Al-Sabah måtte undskylde på TV, og det kan være årsagen til, at Kuwait er udelukket fra international sport

Sheik Ahmad Al-Sabah måtte offentligt undskylde overfor emiren på TV. Foto: AP
Sheik Ahmad Al-Sabah måtte offentligt undskylde overfor emiren på TV. Foto: AP

KUWAIT CITY: (Ekstra Bladet) I minutterne efter at det fodboldgale kuwaitiske folk havde set Colombia slå Grækenland 3-0 ved VM i Brasilien 14. juni overtog FIFA og IOC-bossen sheik Ahmad Al-Sabah tv-skærmen. I talkshowet ”Et privat møde” på tv-kanalen Al Watan Plus fortalte sheiken en utrolig historie om et statskupforsøg i Kuwait.

Historien, som efterfølgende undersøgelser har vist ikke at være sand, kan være årsagen til, at Kuwait i dag er udelukket fra international idræt. Historien kan også være begyndelsen til enden for sheikens centrale rolle i sportens verden, hvor han er blandt de mest indflydelsesrige. Her går han under øgenavnet, Kongemageren. 

Et halvt år før talkshowet kunne kuwaitere på Twitter og andre sociale medier læse rygter om, at personer højt oppe i statsapparatet var indblandet i korruption og forræderi mod landets Emir.

Statsanklageren iværksatte en undersøgelse, og der blev afholdt en hemmelig høring i parlamentet om sagen. Kort tid efter at rygterne var opstået afleverede sheik Ahmad Al-Sabah et USB-stik med video- og lydmateriale som blandt andet skulle vise, at den tidligere statsminister havde enorme summer på en hemmelig konto, at der var foretaget ulovlige pengeoverførsler til Israel, og at der var antydninger om et statskup mod Emiren.

I talkshowet fortalte sheik Ahmad Al-Sabah, at han kunne sige god for ægtheden af materialet på USB-stikket, som han havde fået fra en hemmelig kilde. 

Regeringens undersøgelser viste senere, at materialet ikke var ægte.

Men sheik Ahmad Al-Sabah påstod i TV 14. juni, at både en voldgiftdomstol i Schweiz og en lavere britisk retsinstans havde sagt, at optagelserne var ægte. 

Ud over den kuwaitiske statsanklagers undersøgelse af sheik Al-Sabahs påstande nedsatte Emiren sin egen hemmelige undersøgelseskomite. Komiteen fik udarbejdet tre rapporter fra tre forskellige internationale selskaber, hvoraf det engelske Kroll er et af dem. Uafhængigt af hinanden kom de alle til den samme konklusion: Lydbåndoptagelserne var skuespil og beviserne var konstruerede og falske.

Sheiken har politisk immunitet og den vil han gerne beholde. Foto: AP Sport - 20. apr. 2016 - kl. 06:25 Kuwait-konspirationen: Sheiken slås for sit kongerige

Ekstra Bladet har læst en af rapporterne, og ved siden af de tekniske forklaringer på hvordan optagelserne var falske fortæller den også, at afgørelsen ved den schweiziske voldgiftsdomstol drejede sig om, hvem der havde rettighederne til videresalget af de ”hemmelige optagelser”. Altså ikke om ægtheden af optagelserne. De mennesker som stod optagelserne ville med andre ord tjene penge på salg af forfalskede kupplaner. 

Flere indflydelsesrige personer i Kuwait, som Ekstra Bladet, har holdt møder med, herunden sheikens tidligere nære ven, Abdulrazaq Maarafi, siger, at Al-Sabah længe har haft ambitioner om at blive Emir, og at han i flere år har været i konflikt med flere af dem, som er foran ham i arverækkefølgen.

Et resume fra en af de tre rapporter blev trykt i aviserne i Kuwait. Det fremgår af avisomtalen, at sheik Ahmad Al-Sabah havde givet urigtige oplysninger til Kuwaits befolkning på tv under VM-slutrunden i 2014.

Ekstra Bladet har tidligere fortalt, hvordan sheik Ahmad Al-Sabah af kuwaitiske politikere angribes for at bruge sin magt i international idræt til at tage sporten i sit hjemland som gidsel. De samme politikere siger, at han udnytter den Asiatiske Olympiske Komites (OCA) hovedkvarter i Kuwait til at tjene store penge. Kuwaits regering har opsagt aftalen med OCA. Den udløber i dag. Dermed mister sheik Ahmad Al-Sabah også sin diplomatiske immunitet.

Se også: DIF-boss: FIFA-sheik er fænomenalt dygtig

Overfor Ekstra Bladet har sheik Ahmad Al-Sabah via sin pressechef afvist angrebene. Han hævder, at han bliver politisk forfulgt. 

Abdullah Al Turaiji som leder parlamentets efterforskning af sheik Ahmad Al-Sabah og hans økonomiske forhold mener, at OCA-sagerne og udelukkelsen af Kuwait hænger sammen med historien om kupforsøget, som blev serveret på tv for det kuwaitiske folk.

-Tror du, at sheik Ahmad har fået FIFA og IOC til at suspendere Kuwait i et forsøg på at tvinge Kuwait til at forlænge OCA’s aftale?

-- Ja, men der er noget, som er mere vigtigt. Efter det blev afsløret, at han var imod styret i Kuwait, fik emiren ham til at undskylde over for hele det kuwaitiske folk. Nu vil sheik Ahmad have hævn.

--Han bruger altså den her situation, suspenderingen, som hævn overfor Kuwait?

-- Ja, han tager sporten som gidsel for at tage hævn. I Kuwait er han blevet afsløret over for hele befolkningen.

Efterforskningslederen får støtte af Abdulrazaq Maarafi, en nær ven af Emiren og blandt Kuwaits rigeste mænd. Han er også vicepræsident i Arabi Sport Club, en af de femten klubber i Kuwait.

Abdulrazag Maarafi var tidligere frokostven med sheiken. Nu taler de ikke sammen mere. Foto: Andreas Selliaas
Abdulrazag Maarafi var tidligere frokostven med sheiken. Nu taler de ikke sammen mere. Foto: Andreas Selliaas
 

- Indtil sidste år spiste jeg frokost med sheik Ahmad Al-Sabah næsten hver eneste dag. Men så ønskede han at blive alt muligt på ganske kort tid. Han har en magisk indflydelse på alle, som ikke kender ham, og han får dem let over på sin side

- Nu er det vanskelig for ham at blive Emir. Han har lavet en latterlig stor fejl. Alle kuwaitere er nu imod ham. Derfor er Kuwaits udelukkelse fra international sport definitivt en hævn fra sheik Ahmads side, siger Maarafi.

Efter at sheiken blev afsløret i at sprede urigtige oplysninger måtte han 26. marts i fjor beklage sine gerninger på tv til hele det kuwaitiske folk. I tv-talen, som findes på youtube med engelske undertekster, ser han svært utilpas ud, mens han undskylder overfor Emiren, kronprinsen og de to personer som blev hængt ud på de forfalskede lyd- og videofiler. Også deres familier får en undskyldning med på vejen.

Selv om de uafhængige rapporter fortæller, at oplysningerne om kupforsøget var urigtige, bedyrer sheik Al-Sabah sin uskyld og siger, at han har handlet i god tro. Han afslutter sin tv-tale med at sige, af han aldrig mere vil beskæftige sig med sagen.

Ekstra Bladet har alligevel stillet sheik Al-Sabah spørgsmål om historien, men vi har endnu ikke modtaget svar.

Den 24. april, knap en måned efter den offentlige undskyldning, satte sheik Ahmad Al-Sabahs nærmeste medarbejdere gang i den proces, som har ført til, at Kuwait i dag er udelukket fra international idræt.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere