Fik hård besked inden VM: 'Jeg nåede ikke at sige farvel'
Michael Silberbauer blev sorteret fra som sidste mand til VM i Sydafrika. Her fortæller han om samtalen med Morten Olsen, skuffelsen over fravalget og om at rejse sig igen som fodboldspiller
Michael Silberbauer måtte tjekke ud af landsholdslejren kort inden VM i Sydafrika i 2010. Her kører han væk fra hotellet. Foto: Thomas Sjørup
Ekstra Bladet
Nicklas Bendtner, Andreas Bjelland, Mike Jensen og Peter Ankersen fik søndag en af de mest skuffende beskeder i deres professionelle karriere.
Landstræner Åge Hareide gav nemlig de fire spillere besked om, at de ikke skulle med det danske landshold til VM-slutrunden i Rusland. Noget af det største, man overhovedet kan forestille sig som fodboldspiller.