Fjerner statue efter massiv kritik

En statue ved det olympiske stadion i Amsterdam er blevet fjernet efter en række negative reaktioner

Statuen er nu fjernet fra indgangen til det olympiske stadion i Amsterdam efter en række dårlige reaktioner. Foto: Shutterstock
Statuen er nu fjernet fra indgangen til det olympiske stadion i Amsterdam efter en række dårlige reaktioner. Foto: Shutterstock

Når turisterne går en tur forbi indgangen til det olympiske stadion i Amsterdam, bliver de ofte både chokerede og forargede.

Her møder de nemlig en statue af en atlet, hvis højre hånd hævet i vejret - en hilsen mange forbinder med Adolf Hitler.

Efter en lang undersøgelse har ledelsen fra det olympiske stadion nu valgt at fjerne statuen, da den kan forbindes med fascisme, skriver de hollandske medier Trouw og AD.

- Bevægelser som denne passer ikke til de idealer, vi står for, så vi har valgt at fjerne statuen fra pladsen, siger en talsmand for stadion til AD.

Statuen fjernes, på trods af at den har været ved stadion, siden det blev bygget til de olympiske lege i 1928 - altså flere år før nazisterne kom til magten i Tyskland.

Den hollandske billedhugger Gerarda Rueb lavede statuen til det olympiske stadion i Amsterdam i 1928 til ære for baron Van Tuyll van Serooskerken, den første formand for den hollandske olympiske komité. Foto: Shutterstock
Den hollandske billedhugger Gerarda Rueb lavede statuen til det olympiske stadion i Amsterdam i 1928 til ære for baron Van Tuyll van Serooskerken, den første formand for den hollandske olympiske komité. Foto: Shutterstock
 

Der var oven i købet sat et skilt på statuen, hvor det blev forklaret, at det er en romersk hilsen, der i 1924 blev indført som den olympiske hilsen.

Det var dog ikke nok til at stoppe forargelsen, og statuen skabte en masse reaktioner fra forbipasserende.

Det er en myte
På grund af reaktionerne, statuen jævnligt har medført, besluttede ledelsen at igangsatte en undersøgelse, der skulle afgøre, om hilsenen kunne spores tilbage til en fascistisk hilsen.

Efter omkring et år, hvor ledelsen fik hjælp fra flere historikere og eksperter til at undersøge sagen, var konklusionen klar.

- Den romerske hilsen er en myte, fortæller instruktør Ellen Van Haaren til Trouw.

Der er ikke nogen konkrete beviser for, at de gamle romere plejede at hilse på hinanden med armen strakt i vejret, og den konklusion kommer bag på talsmanden fra det olympiske stadion.

- Vi synes, det er en stærk konklusion, fordi vi i årevis troede, at det var en olympisk hilsen. Statuen lavet af Gerarda Rueb blev aldrig skabt med dårlige intentioner, men nu hvor vi har en bedre forståelse af den historiske kontekst, ønsker vi at gribe ind, fortæller han.

Statuen vil ikke blive ødelagt, men derimod placeret inde på stadion, hvor guider kan fortælle historien til besøgende i stedet for at overlade det til et skilt på statuen.

Se også: Vild luksus-træning med konen

Se også: Vilde billeder: Ryttere ramt af hagl

219 kommentarer
Vis kommentarer