Annonce:
Annonce:

Afviser 11 millioner for keeper-talent

Peter Vindahl Jensen kan blive det næste salg for FC Nordsjælland, men Farum-klubben vil lægge arm om prisen med AZ

Vindahl ser ikke sig selv i andre danske klubber: Som udgangspunkt ser jeg mig selv i udlandet
Annonce:
Følg Fodbold

FC Nordsjælland spiller højt spil omkring keeper Peter Vindahl Jensen.

Den talentfulde målmand med de gode evner med fødderne er på blokken hos en stribe europæiske klubber.

Blandt de varmeste bejlere er de hollandske bronzevindere fra AZ i Alkmaar.

Klubbens førstevalg, Marco Bizot, er skiftet til Brest, og derfor har hollænderne behov for at lande et nyt førstevalg.

Peter Vindahl Jensen er udset til at skulle være den keeper, og hollænderne har spillet hårdt ud i bestræbelserne på at lande den tidligere U21-landsholdskeeper, der dermed har udsigt til at spille europæisk gruppespil.

FCN-keeperen har en god rækkevidde takket være sin højde. Foto: Lars Poulsen
FCN-keeperen har en god rækkevidde takket være sin højde. Foto: Lars Poulsen

Selv om danskeren er inde i det sidste kontraktår, så har AZ smidt et bud på 11 mio. kr. på bordet.

Det bud er imidlertid blevet afvist. FC Nordsjælland vil have mere for sin førstemålmand.

Ræsonnementet i Farum er åbenlyst, at Peter Vindahl Jensen er uden konkurrence på målmandsposten. 18-årige Andreas Gülstorff er eneste alternativ.

Det betyder, at FC Nordsjælland potentielt vil blive tvunget ud på transfermarkedet for at finde en afløser. Mads Kikkenborg er netop kommet fri af sin aftale i Esbjerg, men han har skrevet med Lyngby.

Derfor spiller FC Nordsjælland højt spil og kan gøre det, fordi sommerens salg af Kamaldeen Sulemana for længst har sikret, at transferbudgettet er opfyldt.

Peter Vindahl Jensen har gennem længere tid snakket forlængelse med FC Nordsjælland, men med interessen fra udlandet synes det givet, at FCN-keeperen vil afprøve mulighederne for at komme afsted.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: