AGF på topkurs i stort Bundu-show

Idésvage AaB savnede inspirationen fra skadede Lucas Andersen, da AGF strålede med 3-0 i klassikeren

3-0! Bundu laver hattricket på iskoldt starffespark

AARHUS (Ekstra Bladet): AGF er landets... hold nu fast, tredjebedste klub.

Takket være et hattrick fra overdådige Mustapha Bundu knuste AGF i søndagens tidlige opgør AaB med 3-0 og katapulterede sig for en stund op på Superligaens tredjeplads, indtil FC Nordsjælland og Brøndby senere på dagen afgør, hvem der skal have den plads og skubber AGF ned som nummer fire.

Lucas Andersens sprudlende form bar før landskamppausen AaB til en meriterende sejr over FC København. En lyskeskade betød, at AaB-talismanen var ude af den jyske klassiker.

Og den ledige hovedrolle i kampen tog Mustapha Bundu med eftertryk.
 

Bundu blev helt i dagens opgør. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Bundu blev helt i dagens opgør. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
 

De Hvide startede opgøret aggressivt og allerede efter fem minutter gik det galt for AaB, da formstærke Bror Blume sendte Mustapha Bundu afsted med en superpasning på indersiden af Jakob Ahlmann.

Hurtigløberen tog kurs mod AaB-målet, tog et klogt træk tilbage i banen og bankede med den svage venstrefod kuglen op i krogen bag Jakob Rinne.

En drømmestart for AGF og Mustapha Bundu.

AaB fik rystet chokstarten af sig, og især Kapser Kusk var veloplagt i nordjydernes forsøg på at komme tilbage i opgøret.

AGF har imidlertid udviklet sig til et mandskab, det er stort set umuligt at komme frem til ordentlige chancer mod, og det var meget sigende, at nordjyderne blev begrænset til behjertede forsøg fra distancen, mens Nicklas Backman og Frederik Tingager beskyttede området foran hjemvendte Aleksandar Jovanovic med samme omhu, som en far værner om sin teenage-datter.

Men AaB maste på og efterlod masser af plads til AGF at tumle sig på, når de kørte den anden vej. Efter 35 minutter blev det skæbnesvangert. Mustapha Bundu blev af Mustafa Amini sendt afsted i en løbeduel mod Rasmus Thelander, og AGF-profilen leverede et soloshow, der kommer til at køre hos mange interesserede klubber i udlandet de kommende måneder.

Først forsøgte han at spurte fra sin modstander, da det ikke lykkedes, trak han bolden den anden vej og ræsede solo ned mod Jakob Rinne, der blev passeret med en intelligent Mohammed Salah-agtig afslutning i det lange hjørne.
 

AGF blev en for stor mundfuld for AaB. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AGF blev en for stor mundfuld for AaB. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
 

AaB var rystede, og det kunne være gået helt galt, hvis dommer Anders Poulsen havde fløjtet straffespark på den forseelse, der kort efter blev begået af Mikkel Kaufmann mod Patrick Mortensen.

Han holdt fløjten i lommen i den sekvens. Det gjorde han til gengæld ikke da han midt i anden halvleg havde øjnene på en nærkamp mellem Jores Okore og Patrick Mortensen.

Det straffespark han fløjtede der var tvivlsomt, men det gav til gengæld Mustapha Bundu muligheden for at få sit hattrick.

3-0 og dermed var den fjerde AGF-sejr i Superligaen i træk en realitet - og det femte clean sheet.

Det er nye tider i Smilets By. Det stinker af stensikker top seks - og muligvis mere.

Se også: FCK svarer igen i Hobro
Foto: Ernst van Norde Fodbold - 15. sep. 2019 - kl. 12:33 Kække Marcondes: Vil du vædde, Bendtner?
Se også: Pension eller nedtrapning: Jan Magnussen færdig i USA

1 af 14 Mustapha Bundu, AGF (19) jubler eftyer kampen 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
2 af 14 Cheftræner i AaB Jacob Friis 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
3 af 14 Jakob Ahlmann, AaB (3) forsøger at holde agf angrebet ilbage 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
4 af 14 Magnus Christensen, AaB (16) og Patrick Mortensen, AGF (9) 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
5 af 14 Kasper Kusk, AaB (17) 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
6 af 14 Frederik Tingager, AGF (5) og Jakob Ankersen, AGF (7) og Rasmus Telander, AaB (26) 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
7 af 14 Cheftræner i AGF David Nielsen 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
8 af 14 Frederik Tingager, AGF (5) og Kasper Kusk, AaB (17) 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
9 af 14 Gift Links, AGF (11) 0g Kristoffer H. Pallesen, AaB (6) og Jores Okore, AaB (5) 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
10 af 14 Mustapha Bundu, AGF (19) og Niklas Backman, AGF (3) ved målet til 3-0 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
11 af 14 Mustapha Bundu, AGF (19) og Niklas Backman, AGF (3) ved målet til 3-0 3F superliga fodbold AGF - AAB på Ceres Park Aarhus søndag 15 August 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
12 af 14 
13 af 14 
14 af 14 
47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere