Anders Holch Povlsen investerer massivt i FC Midtjylland

Anders Holch Povlsen køber sig ind i ejerkredsen af FC Midtjylland og står bag den kapitaludvidelse på 125 millioner kr., der præsenteres på pressemøde fredag

Tidligere kastede han sin kærlighed på motorsporten, men nu gælder det fodbold for Holch Povlsen. Foto: Jan Sommer
Tidligere kastede han sin kærlighed på motorsporten, men nu gælder det fodbold for Holch Povlsen. Foto: Jan Sommer

FC Midtjyllands nye storinvestor hentes blandt Danmarks tungeste erhvervsfolk.

Ekstra Bladet forstår, at det er Danmarks rigeste, Anders Holch Povlsen, der står bag den kapitaltilførsel, som klubben netop har fået grønt lys til at gennemføre.

Bestseller-millardæren smider 125 mio. kr. for at finansiere kapitaludvidelsen, som giver ham råderet over en fjerdedel af FC Midtjylland.

Anders Holch Povlsen er flere gange blevet spottet til FC Midtjyllands kampe og Bestseller har sit hovedsæde i Brande, der overraskende nok ligger i Ikast-Brande Kommune og dermed tæt på klubbens træningsanlæg i Ikast.

Bestseller-ejeren bliver opgjort til at Danmarks rigeste af Bloomberg, der i sin seneste opgørelse opgør formuen til næsten 70 milliarder.

Lars Fournais, bestyrelsesformand AGF (TV), og Anders Holch Povlsen (i midten) til fodboldkamp i Aarhus. Foto: Claus Bonnerup
Lars Fournais, bestyrelsesformand AGF (TV), og Anders Holch Povlsen (i midten) til fodboldkamp i Aarhus. Foto: Claus Bonnerup
 

Anders Holch Povlsen kommer med sit indtog i FC Midtjylland til at eje en fjerdedel af klubben, hvilket betyder, at det fortsat vil være Matthew Benham, der sidder med kontrollen.

Kapitaludvidelsen i FC Midtjylland baner vej for lanceringen af den såkaldte Vision 2025, som gentagne gange er blevet udskudt over de seneste par år.

Artiklen fortsætter under videoen.

FCM har også netop hentet Bo Henriksen som cheftræner.

Planen omfatter store investeringer omkring MCH Arena, hvor FC Midtjylland ønsker at udvide sponsorfaciliteter for at kunne møde den store efterspørgsel. De planer omfatter også flere tilskuerpladser.

FC Midtjylland har annonceret pressemøde fredag og ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. Anders Holch Povlsen har ikke reageret på Ekstra Bladets henvendelser.

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)