Anklager 'vidunderdrengs' far: Du misbruger ham

Den kun seksårige Arat Housseini nyder stor opmærksomhed på Instagram, men faren bliver skudt motiver i skoene

Arat Housseini har millioner af følgere på Instagram. Men mange synes, faren til Arat driver det alt for vidt. Privatfoto
Arat Housseini har millioner af følgere på Instagram. Men mange synes, faren til Arat driver det alt for vidt. Privatfoto

En iransk far tager begrebet at 'pace sit barn' til nye højder.

Sønnen, den seksårige Arat Housseini, er på farens initiativ blevet Instagram-stjerne, og står det til faren, skal den lille fyr også helst blive topfodboldspiller.

Den støttende fader administrerer knægtens Instagram-profil, der har sneget sig op på 2.6 millioner følgere. Og tiltrak opmærksomhed fra navne som Rio Ferdinand og også drengens store idol, Lionel Messi.

- Tak Arat, jeg ser høj klasse i dig. Imponerende! var de rosende ord, der tikkede ind fra argentineren til et af Housseinis opslag. Svaret kom prompte

- Arat siger, at han gerne vil spille for Barcelona en dag. Han drømmer om det hver nat. Og han sammenligner sig selv med Messi. Han siger, at han vil være som ham, når han bliver stor.

Et iransk Truman Show
Arat er dårligt kommet i skolealderen, men poserer jævnligt på internettet med sin vaskebrætmave, der kan vække misundelse hos mange fuldvoksne mænd. Men måske også give en dårlig smag i munden.

Som treårig var Arat Hosseini godt i gang med sin vilde Instagram-karriere. Foto: Ritzau Scanpix
Som treårig var Arat Hosseini godt i gang med sin vilde Instagram-karriere. Foto: Ritzau Scanpix
 

I hvert fald er Arat Housseini udstyret med en fysik, man sjældent ville finde det naturligt at se på en knægt i hans alder.

Ikke meget er i det hele naturligt ved drengens opvækst, der med bestemt hånd og konstant kameraføring styres og iscenesættes af farmand. Daglige træningsskemaer skal gennemføres, og publikum skal have en bid af Arat hver dag.

Det startede i 2016, da faren tilmeldte sin dengang treårige søn til et kinesisk TV-show, hvor han kunne imponere med sin akrobatik.

Derfra er det kun taget fart med foto-shoots for Men's Health, træningslejr med PSG og Galatasaray i Istanbul og videoklip fra enhver hverdagssituation, der dagligt smides op til de millioner af følgere.

På netter er han blevet kaldt 'verdens stærkeste barn' som følge.

Faderen Mohammad har tidligere fortalt til engelske Daily Mail, at han allerede kunne se talentet hos sin søn, da denne var blot fire måneder gammel. Træningen begyndte dog 'først', da sønnen var fyldt et år.

- Vi bor i en meget lille by, så vi har ikke de helt avancerede faciliteter til at træne, fortæller Mohammad Hosseini.

 

Arat i gang med træningen. Foto: Ritzau Scanpix
Arat i gang med træningen. Foto: Ritzau Scanpix

For den særprægede opdragelse har faren da også hørt en del kritik. Som han dog afviser blankt.

- Nogle gange siger folk til mig, at jeg kunne blive anklaget for at misbruge mit barn. Og andre siger, jeg bruger min søn til at tjene penge.

Men det er ikke tilfældet, lyder det. Han ser tværtimod sig selv mere som en rollemodel for andre familier fra beskedne kår, som bør tage ved lære af tilgangen.

- Jeg deler videoerne for, at andre fattige familier kan lære at blive succesfulde uden store økonomiske udgifter. Man må bare prøve.

Bare prøve. Ja, hvis det er den vej, man vil gå, er det jo bare at prøve.

Faren og sønnen bor i øjeblikket England, mens mor og søster stadig befinder sig i Iran.

Der bliver trænet i hjemmet. Foto: Ritzau Scanpix
Der bliver trænet i hjemmet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Forstyrrende billede: Er han verdens stærkeste barn?

Se også: Uhørt bedrift i hjemmet: Pengene væltede ind

Se også: Uhørt bedrift i hjemmet: Pengene væltede ind Se også: Lækket notat afslører dårligt nyt for topfodbold

105 kommentarer
Vis kommentarer