Spillerforeningen: Ingen beviser mod Wichmann

Thomas Lindrup er meget overrasket over, at DBU har idømt Kristoffer Wichmann karantæne.

Spillerforeningen bakker op om karantænedømte Kristoffer Wichmann i matchfixingsagen (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Spillerforeningen bakker op om karantænedømte Kristoffer Wichmann i matchfixingsagen (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Det er helt forkert, at Dansk Boldspil-Union mandag idømte FC Vestsjælland-spilleren Kristoffer Wichmann seks måneders karantæne i en sag om matchfixing.

Det vurderer formanden for Spillerforeningen, Thomas Lindrup.

- Nu har vi læst dommen igennem, og vi synes ikke rigtig, der er nogen beviser imod ham. Så vi er lidt overraskede over, at han er blevet dømt på det grundlag, siger Thomas Lindrup til sporten.tv2.dk.

Læs også:

Se også: Vestsjælland klar med Wichmann-afløser

Formanden undrer sig over hele sagsforløbet, blandt andet at Kristoffer Wichmanns navn blev lækket til pressen lang tid før dommen.

I det hele taget mener Thomas Lindrup, at sagen handler om andet end matchfixing.

- Han er jo ikke dømt for matchfixing. Han er jo dømt for, at han har spillet på egne kampe for at vinde. Men vi synes ikke rigtig, der er nogen beviser på, at han har spillet på egne kampe, siger han.

Læs også:

Se også: Wichmann ikke alene. Her er matchfixerne

Kristoffer Wichmann besluttede mandag at anke dommen.

- Vi har snakket med Kristoffer, og vi forventer, at nu hvor appeludvalget kommer ind over, at han ikke bliver dømt, siger Thomas Lindrup.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere