Vestsjælland klar med Wichmann-afløser

1. divisionsklubben håber at få papir på den rumænsk-congolesiske forsvarsspiller Jean-Claude Bozga

Ove Pedersen tæt på forsvarsforstærkning i FC Vestsjælland, der har suspenderet den matchfixing-dømte Kristoffer Wichmann
Ove Pedersen tæt på forsvarsforstærkning i FC Vestsjælland, der har suspenderet den matchfixing-dømte Kristoffer Wichmann

FC Vestsjælland har manden klar, der skal erstatte den matchfixing-dømte Kristoffer Wichmann.

1. divisions tophold har i øjeblikket den rumænsk-congolesiske forsvarsspiller Jean-Claude Bozga på prøve, og klubben håber ifølge bold.dk at kunne skrive kontrakt med ham inden for de nærmeste dage.

Kristoffer Wichmann fik et halvt års karantæne, og FC Vestsjælland har efterfølgende valgt at suspendere den 31-årige forsvarer.

Læs også:

Se også: Matchfixingdømt spiller suspenderet

Den vestsjællandske klub, der har klare Superliga-ambitioner, var i forvejen noget tyndt besat i midterforsvaret, da den tidligere Vejle-spiller Sladen Peric er ude med en skade. Derfor har Ove Pedersen længe været på intensiv jagt efter en ny midterforsvarer, og noget tyder på, at jagten stopper ved transferfrie Jean-Claude Bozga, der senest har optrådt i FK Minsk i Hviderusland.

Læs også:

Se også: Wichmann: Jeg er rystet

Kristoffer Wichmann har erklæret sin uskyld og anket sin dom for matchfixing, men som det ser ud lige nu, kommer han først til at spille fodbold igen til august.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere