Favoritterne bestod prøven

Uglegårdsskolen slog sikkert Skolen ved Vierdiget i dagens kredsfinale. Pigerne er nu klar til semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold i næste uge

Uglegårdsskolen er i semifinalen efter sejr i dagens kredsfinale. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Uglegårdsskolen er i semifinalen efter sejr i dagens kredsfinale. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Kampen mellem Skolen ved Vierdiget, Dragør og Uglegårdsskolen, Solrød fik en meget livlig start med hurtigt og afvekslende spil.

I de første 10 minutter var der flere skud på mål i begge ender, men begge målmænd afværgede alle forsøg. Især Solrøds Malene Johansens præstation var tankevækkende - ikke mindst fordi, at hun startede kampen med et maveonde.

Hun og kampens udmærkede dommer, Boris Boskovit, havde inden kampen aftalt, at han skulle stoppe kampen, hvis Malene skulle kaste op, men det blev heldigvis ikke aktuelt.

Trods mavesmerter og den kraftige modvind fra Øresund, kunne Uglegårdsskolen kvalificere sig til semifinalen med en komfortabel sejr på 0-4.

Bagefter roste vinderholdets Heidi Herborg Olsen støtten fra familie og venner i skolens opland: - Hele min familie er helt oppe at køre over hvor fedt det går. På skolen er vi også godt op at køre over det - det er bare herligt!

Læs meget mere om kampen og hele turneringen her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere