Barca-dansker i spil som U21-landstræner

Den tidligere Leeds-manager Thomas Christiansen nævnes som afløser for Niels Frederiksen

Thomas Christiansen rygtes som ny U21-landstræner efter Niels Frederiksen. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Thomas Christiansen rygtes som ny U21-landstræner efter Niels Frederiksen. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix

UDINE (Ekstra Bladet): Om lidt træder Niels Frederiksen ud af DBU-tøjet og trækker i Brøndbys blå-gule farver.

Ventetiden på den nye U21-landstræner bliver imidlertid ikke lang.

Talentudviklingschef, Flemming Berg, bekræftede forleden over for Tipsbladet:

- Vi kommer ikke til at præsentere noget, før slutrunden er færdig, men det ville da undre mig, om vi ikke, meget kort efter den er færdig, er klar til det.

Ekstra Bladets oplysninger peger på, at aftalen med den nye U21-landstræner er helt på plads, men da Flemming Berg blev konfronteret med den oplysning i forbindelse med formiddagens træning for U21-reserverne på anlægget i Tarcento var det korte svar: '

- Ingen kommentarer.

Dermed var det forudsigeligt, at der heller ikke var noget at hente omkring det navn, som gentagne gange den seneste dage er blevet nævnt af Ekstra Bladets kilder som kommende U21-landstræner. Den tidligere Barcelona-spiller og Leeds-manager Thomas Christiansen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Thomas Christiansen blev fyret efter syv måneder i Leeds. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Thomas Christiansen blev fyret efter syv måneder i Leeds. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix

46-årige Thomas Christiansen passer med sin fortid og kendskab til Barcelonas talentsektor fint sammen med den kommende landstræner Kasper Hjulmand.

Thomas Christiansen udtrykte tidligere på året interesse for at træne i Danmark, da jobbet i Brøndby blev ledigt. Han spillede som ung i Barcelona og valgte at stille op for det spanske landshold.

Den aktive karriere toppede i Tyskland, hvor Thomas Christiansen blev topscorer i Bundesligaen, da han spillede for Bochum.

Efter endt karriere har han skabt et navn for sig som træner, hvor han har vundet mesterskabet på Cypern med Apoel inden turen gik til Leeds.

Den danske trænerverden er et lille univers, hvor toptrænerne har et indgående kendskab til, hvad der foregår i kulissen. Når snakken falder på den kommende chef for U21-landsholdet, så er den gennemgående melding, at der ikke er informationer i cirkulation.

Thomas Christiansen er med sine mange år uden for Danmark ikke en del af det danske træner-univers, hvilket kan forklare, hvorfor tavsheden er rungende.  

Se også: Dansk komet lægger transfer-pres på FCN

Se også: Dårligt for Danmark: Vanvittig målfest afgjort af gigantisk drop

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere