Annonce:
Annonce:

Bekræfter: Skifter til amerikansk storklub

Gareth Bale flytter til den amerikanske millionby Los Angeles, hvor hans skal spille for Los Angeles FC

Annonce:
Følg Fodbold

Der er sat et i hvert fald midlertidigt punktum for den walisiske fodboldstjerne Gareth Bales europæiske fodboldkarriere.

Der har floreret rygter om, hvorvidt Real Madrid-angriberen kunne være på vej til den amerikanske vestkyst på en kontrakt for Los Angeles FC.

Og nu bekræfter han selv rygterne.

- Vi ses snart, Los Angeles, skriver Gareth Bale på det sociale medie Twitter.

Hans opslag er akkompagneret af en video af ham selv iført en kasket med Los Angeles FC's logo på.

Waliseren har været på kontrakt i Real Madrid siden 2013, hvor han dog ofte har været plaget af skader. En lejeaftale med hans tidligere klub, Tottenham, fik ikke for alvor skudt gang i karrieren igen, og Real Madrid var altså klar til at tage afsked med Bale.

Det er endnu uvist, hvornår Gareth Bale starter i den bedste amerikanske fodboldliga, MLS.

The Los Angeles Times har tidligere skrevet, at waliseren kan komme på banen for Los Angeles FC fra 1. juli, skriver nyhedsbureauet AFP. Ifølge nyhedsbureauet skriver sportsmediet ESPN, at Gareth Bale får en kontrakt på et år - dog med mulighed for forlængelse.

Bale fik sin professionelle debut i den sydengelske klub Southampton. Han spillede i starten som venstreback under den skotske cheftræner George Burley.

Hans offensive kvaliteter blev dog hurtigt så tydelige, at han ikke længere kunne begrænses til den defensive del af banen, og han begyndte derfor at spille på kanten i stedet.

I 2007 rykkede han nordpå mod hovedstadsklubben Tottenham, hvor han lavede i alt 81 mål i 176 kampe i den bedste engelske fodbolddivision, Premier League.

Han har desuden scoret 39 gange i 106 kampe for det walisiske landshold.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: