Annonce:
Annonce:

Bengals satte Bills til vægs

Cincinnati Bengals slog Buffalo Bills og skal ligesom i 2022 møde Kansas City Chiefs om en plads i Super Bowl

Cincinnati Bengals quarterback Joe Burrow kunne fejre to touchdowns, da hans hold søndag slog Buffalo Bills på en sneklædt bane i New York. Foto: Matt Durisko/Ritzau Scanpix
Cincinnati Bengals quarterback Joe Burrow kunne fejre to touchdowns, da hans hold søndag slog Buffalo Bills på en sneklædt bane i New York. Foto: Matt Durisko/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Cincinnati Bengals er bare én sejr fra at spille sig i Super Bowl for andet år i træk.

Det blev en kendsgerning, da holdet sent søndag aften dansk tid på en sneklædt bane i New York kvalificerede sig til AFC-finalen med en spektakulær triumf på udebane mod Buffalo Bills.

Bills var på forhånd regnet som favorit, men Bengals spillede en nærmest perfekt kamp og vandt med 27-10 efter at have været i teten i stort set hele kampen.

Særligt quarterbacken Joe Burrow funklede for Bengals, da han stod bag to touchdowns.

Han ønskede dog at fremhæve hele holdet.

- Det var en komplet kamp fra alle, angrebet og forsvaret og hele truppen. Vi dominerede fra start til slut, det var, hvad vi forventede, siger Jow Burrow til CBS ifølge nyhedsbureauet AFP.

Burrows har nu fem sejre i slutspilskampe. Det er det samme, som alle klubbens tidligere quarterbacks har tilsammen.

Annonce:

Det kan blive til seks på søndag, hvis det lykkedes for Cincinnati at besejre Kansas City Chiefs på udebane i AFC-finalen, der svarer til semifinalen i det samlede NFL-slutspil.

De to mødte også hinanden i AFC-finalen sidste år, hvor Bengals vandt med 27-24 og siden tabte Super Bowl til Los Angeles Rams.

Søndagens kamp mellem Cincinnati Bengals og Buffalo Bills var også speciel, fordi det udviklede sig meget dramatisk, da holdet tørnede sammen for tre uger siden.

Under kampen faldt Bills-spilleren Damar Hamlin om med et hjertestop, så kampen aldrig blev færdigspillet.

Hamlin er siden kommet så meget til hægterne, at han søndag aften kunne se slutspilskampen i en suite på stadion.

Han modtog stående ovationer, da han blev introduceret til de 70.733 tilskuere på Highmark Stadium i Orchard Park i New York.

Hjemmeholdets fans skulle dog komme ned på jorden, da opgøret gik i gang. Bengals lavede sin første touchdown efter tre minutter og nåede at komme foran med 14-0 i første quarter.

Annonce:

Halvvejs var stillingen 17-7 til Bengals, og Bills formåede aldrig for alvor at gøre kampen spændende i de to sidste quarters.

Bengals-spillerne kørte sejren hjem og fejrede den ved at lægge sig på jorden og lave sneengle.

AFC-finalen begynder natten til mandag dansk tid klokken 00.30.

Søndag aften klokken 21 mødes San Francisco 49ers og Philadelphia Eagles i NFC-finalen om en plads i Super Bowl.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: