Blev ramt som en af de første

Thomas Kahlenberg blev som en af de første danskere ramt af coronavirus. Set i bakspejlet var det måske godt, påpeger eks-fodboldspilleren

Thomas Kahlenberg mener, det i sidste ende kan have været en god ting, at han fik coronavirus. Måske fik folk øjnene op for, at raske unge mennesker også kunne få virussen, mener han. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Thomas Kahlenberg mener, det i sidste ende kan have været en god ting, at han fik coronavirus. Måske fik folk øjnene op for, at raske unge mennesker også kunne få virussen, mener han. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det var en intens uge for Thomas Kahlenberg i starten af marts, da det kom frem, at den tidligere midtbanemand for Brøndby var blevet smittet med coronavirus.

- Det var utrygt.

- For det første fordi jeg havde det ret dårligt, men også på grund af den uvished, der var om det hele. Der var jo ikke rigtig nogen, der vidste, hvad søren det var for noget, siger Thomas Kahlenberg.

Han var aldrig i livsfare, men han fik en ordentlig omgang influenza. Selv mener han, det måske var for det bedste, når han ser tilbage på det.

- Det var måske meget godt set i bagklogskabens lys, at folk kunne se, at sådan en som mig - en tidligere sportsmand, der stadig er i rimelig god form og i en ung alder - også kan blive ramt, siger Thomas Kahlenberg.

Det har måske fået nogle mennesker til at forstå, hvor alvorligt det egentlig er, mener Kahlenberg.

Situationen blev betragtet som alvorlig, fordi Kahlenberg havde været blandt publikum til flere Brøndby-kampe og en uges tid forinden havde deltaget i Christian Poulsens fødselsdag i Amsterdam.

Det fik stor bevågenhed i medierne.

- Der var rigtig mange, der ringede. Men jeg snakkede jo ikke rigtig med nogen medier om det, siger han.

- Jeg var i rigtig tæt kontakt med myndighederne. Vi skulle jo kortlægge alle dem, jeg kunne have smittet, siger Thomas Kahlenberg.

Sammen med en anden tidligere profil i Brøndby - Daniel Agger - står Kahlenberg bag en kommende velgørenhedskamp for Brøndby. Fodbold mod corona, hedder kampen.

Kampen kommer til at byde på superliga- og brøndbylegender som Kim Vilfort, John 'Faxe' Jensen, Ebbe Sand og Stig Tøfting.

På grund af uvished, om hvornår publikum igen må komme til fodboldkampe, er der endnu ikke fastlagt en dato for, hvornår kampen skal spilles.

Larry Bird, Scottie Pippen og Michael Jordan medvirker i større eller mindre grad i The Last Dance. Clyde Drexler, der her ses yderst til højre, er der dog ikke blevet plads til. De fire stjerner ses her efter at have vundet OL-guld i USA i 1992. Foto: Ray Stubblebine/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Gyldne episoder udeladt i Netflix-hit

Hobros Emmanuel Sabbi ønsker at skifte til OB allerede 1. juli. Sport og Spil Kvart million kroner lokker i lønposen

11 kommentarer
Vis kommentarer