Bøder i brasiliansk fodbold går til coronakampen

Brasiliens sportsdomstol vil sende bødepenge fra spillere og klubber til en fond, der skal bekæmpe corona

Følg Fodbold

En stor del af de bøder, der er udskrevet til spillere og klubber i Brasilien, går til en fond, der hjælper i kampen mod coronaepidemien i landet.

Det meddeler Brasiliens sportsdomstol ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 90 procent af de bøder, der er betalt af spillere for for eksempel farligt spil eller slåskampe på banen, vil blive doneret til at hjælpe covid 19-patienter på hospitalerne.

Derudover vil alle bøder, klubberne har fået for at starte kampe for sent, også blive doneret.

Hver klub kan vælge lokale institutioner at hjælpe eller donere til en prioriteret liste.

I øjeblikket ligger fodbolden på tværs af alle ligaer i Brasilien stille, men sportsdomstolen i det sydamerikanske land har 77 sager, der venter på en afgørelse.

Sidste år blev der betalt, hvad der svarer til godt 2,6 millioner kroner i bøder af spillere og klubber.

I Brasilien er 12.232 personer tirsdag formiddag dansk tid konstateret smittet med coronavirus. 566 har mistet livet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind