Braithwaite: - Det fylder intet

Hvis Martin Braithwaite skal til VM, skal han spille fast i efteråret, men han tænker ikke på klubskifte

Martin Braithwaite har i alt optrådt i fire af Barcelonas kampe i den nu afsluttede sæson. (Arkivfoto). Foto: Vincent West/Reuters
Martin Braithwaite har i alt optrådt i fire af Barcelonas kampe i den nu afsluttede sæson. (Arkivfoto). Foto: Vincent West/Reuters
Følg Fodbold

Hvis man skal med til VM i Qatar i november og december, skal man spille kontinuerligt på klubplan, har landstræner Kasper Hjulmand slået fast.

Det har Martin Braithwaite været langt fra at gøre i Barcelona, siden han blev skadet i september sidste år, og intet tyder på, at han kommer til det.

Alligevel bruger offensivspilleren ikke meget tankekraft på at overveje et skifte til en klub, hvor han kan komme til at spille fast, fortæller han til TV 2.

- Nej, det er ikke noget, jeg tænker over. Jeg har stadig to år tilbage i Barcelona. Men, du ved, man ved aldrig, hvad der sker i fodbold. Men jeg er meget cool omkring det, siger Martin Braithwaite til TV 2.

Han fortæller derimod, at han vil arbejde hårdt for at spille i Barcelona.

- Jeg kan ikke kontrollere andet. Så må vi se, hvad der sker, siger den 30-årige offensivspiller.

Martin Braithwaite kom tilbage i fuld træning i begyndelsen af året og er også kontinuerligt blevet udtaget til Barcelonas kamptrup. Spilletid har der dog ikke været meget af.

Sammenlagt har han fået lov at spille 22 minutter i Barcelona-trøjen, siden han kom tilbage fra sin skade. Ti minutter i La Liga og 12 minutter i Copa del Rey.

Xavi, som blev træner i Barcelona i november, har haft mere fidus til folk som Ousmane Dembele, Pierre-Emerick Aubameyang og Memphis Depay.

Martin Braithwaite er lige nu sammen med landsholdet, men det er han kun, fordi landstræner Kasper Hjulmand har gjort en undtagelse.

- Havde der ikke været et VM forude, var Martin ikke kommet med. Han er faktisk i en rigtig god forfatning, men han skal spille i efteråret. Han kommer ikke med til VM, hvis han ikke spiller i efteråret, sagde Hjulmand tirsdag, da han udtog den landsholdstrup, som nu er samlet i København.

Martin Braithwaite har været en fast del af landsholdet under Kasper Hjulmand og startede på banen i alle Danmarks seks kampe ved EM sidste år.

Danmark skal i de kommende uger møde Frankrig, Østrig og Kroatien i Nations League.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fjerde afsnit af Blodbold er på banen. Her kan du høre om den helt centrale rolle, Michel Platini spillede, da Qatar fik VM.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind