1. division afgøres med gyser: Det er forbudt for børn

Fremad Amager fik en elendig start på sæsonen i 1. division, men aspirerer nu alligevel til en oprykning

Fremad Amagers tilskuere dannede en forrygende ramme, da holdet mødte Silkeborg i forrige runde. Foto: Stine Tidsvilde
Fremad Amagers tilskuere dannede en forrygende ramme, da holdet mødte Silkeborg i forrige runde. Foto: Stine Tidsvilde

To sejre, fem uafgjorte og fem nederlag. Sådan lød status for Fremad Amager efter 12 spillede kampe i 1. division i denne sæson.

Det kunne ligne en overlevelseskamp på sigt, men når Amager-klubben på lørdag møder Viborg på udebane i sidste spillerunde, lever drømmen om en oprykning til Superligaen i bedste velgående.

- Det var op ad bakke og så svært ud, men intet var umuligt. Jeg har hele tiden troet på projektet, og jeg havde fornemmelsen af, at det kunne lykkes, siger Fremad Amager-direktør Michael Jahn.

Fremad Amager har sin skæbne i egne hænder. For med en sejr i Viborg sikrer man tredjepladsen, der udløser to playoffkampe om en superligabillet mod klubben, der sluttede tredjesidst i Superligaen, Vendsyssel.

For mens Silkeborg og Viborg med henholdsvis 58 og 57 point kæmper om førstepladsen, har Fremad Amager på tredjepladsen 50 point, men Lyngby og Næstved - begge med 49 point - står på spring til at avancere.

- Det bliver en gyser, forbudt for børn. Men det er jo det, vi godt kan lide ved fodbold, og vi planlagde at ligge deroppe, siger Michael Jahn.

Chancen er størst i år
Mulighederne for at rykke op er mere favorable i denne sæson, hvor nummer et rykker direkte op, mens nummer to og tre får playoffkampe om en plads i den bedste række.

I næste sæson bliver chancen svækket, da Superligaen skæres fra 14 til 12 hold. Det medgiver direktøren.

- Der er bedre muligheder i denne sæson end i næste, hvor man skal vinde rækken for at rykke op. Og der er mange om buddet, da der er mange dygtige hold og ambitiøse projekter, og mindst et hold kommer ned fra Superligaen.

Viborg FF og Silkeborg IF slås om den direkte oprykning, som førstepladsen giver. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Viborg FF og Silkeborg IF slås om den direkte oprykning, som førstepladsen giver. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

- Men i forhold til vores præstationer vil det ikke være umuligt, vurderer Jahn.

Med hvad er det, der er sket med disse præstationer siden den svage sæsonstart, som førte til et farvel til træner Jan Michaelsen og ansættelsen af bosnieren Azrudin Valentić?

Fungerer som en enhed
Direktøren fremhæver, at holdet har fundet det gode spil hurtigere end forventet.

- Træneren har fået holdet til at fungere som en enhed og har integreret en del nationaliteter. Vi havde en god grundstamme af danske spillere, og nu har vi fået en masse spændende udlændinge integreret.

- De har fået sprogundervisning, for det kræver også tilvænning at flytte til Danmark, men alle har været gode til at hjælpe. Det har gjort udslaget, mener Michael Jahn.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sidste runde

Fra kl. 13.45 lørdag

  • Fredericia-Hvidovre IF

På spil: Hvidovre skal have point for at sikre sig mod nedrykning til 2. division

  • FC Helsingør-Lyngby BK

På spil: FC Helsingør skal vinde for at redde sig, mens Lyngby med uafgjort kan sikre sig tredjepladsen. Omvendt kan sejr vise sig ikke at være nok.

  • HB Køge-FC Roskilde

På spil: Æren. Begge hold er fri af nedrykning og kan ikke nå tredjepladsen

  • Næstved IF-Thisted FC

På spil: Næstved kan som Lyngby nøjes med uafgjort og stadig nå tredjepladsen. Omvendt kan sejr vise sig ikke at være nok.

  • Silkeborg IF-Nykøbing FC

På spil: Silkeborg kan med sejr sikre sig førstepladsen og direkte oprykning til Superligaen. Uafgjort og tilmed nederlag til kan også være nok, men så skal Viborg smide point.

  • Viborg FF-Fremad Amager

På spil: Viborg kæmper for førstepladsen ét point efter Silkeborg, mens Fremad Amager med sejr vil være sikker på tredjepladsen. Uafgjort - eller ligefrem nederlag kan også vise sig at være nok.

Ebbe Sand og Jan Bech Andersen jagter Brøndbys nye træner. En af kandidaterne, der er i spil, er U21-landstræner Niels Frederiksen. Foto: Jens Dresling. Brøndby - 23. maj. 2019 - kl. 19:10 Tre mand er ude: Dansker i spil til Brøndby-job

Se også: Dansk kaos-klub på røven igen: Gå ned i løn ellers…

Se også: Avis: Dansk træner er favorit i græsk topklub

Se også: Svimlende sponsorat: Dansk gigant lægger halv milliard

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere