TV: van der Schaaf slår modstander ned

Den tidligere Brøndby-spiller, Remco van der Schaaf, hamrede albue i ansigtet på modstander i 1. division søndag

Den grønne cirkel viser Remco van der Schaaf plante en albue i ansigtet på sin modstander. (Foto: TV2 Sport)
Den grønne cirkel viser Remco van der Schaaf plante en albue i ansigtet på sin modstander. (Foto: TV2 Sport)

Remco van der Schaaf har alle dage været kendt som en kompromisløs spiller med en stribe gule kort i bagagen.

Men søndag føjede den hollandske forsvarsspiller et kedeligt punkt til det i forvejen tvivlsomme cv, da Randers FC i 1. division spillede mod Hobro IK.

Som tv-klippet herunder viser, går klappen ned for van der Schaaf i forbindelse med en dødbold.

Hollænderen har en nærkamp med en modstander, der skubber ham væk. Herefter går han direkte hen og planter en albue i ansigtet på modstanderen.

Hverken kampens dommer eller liniedommeren så episoden, hvorfor van der Schaaf slap for tiltale.

Det lykkedes dog TV 2 Sport at fange episoden. Og tv-kanalen viser også et klip ved en anden dødbold, hvor van der Schaaf niver en modstander, der står foran ham.

Her går van der Schaaf amok.