Randers henter slovensk back

25-årig slovener skal hjælpe med at spille Randers tilbage i Superligaen

Sebastjan Komel træner med i Randers allerede torsdag. (Foto: Randersfc.dk)
Sebastjan Komel træner med i Randers allerede torsdag. (Foto: Randersfc.dk)

Randers FC har i dag skrevet en etårig kontrakt med Sebastjan Komel fra Slovenien.

Den 25-årige venstreback har de seneste seks måneder spillet for FC Brüssel, men skifter nu tranferfrit til Randers FC

Sloveneren kender lidt til Randers på forhånd - han fik nemlig fuld spilletid på det ND Gorica-hold, som Randers FC slog ud af UEFA Europa League sidste sommer.

- Han har fået en god fodboldopdragelse i Slovenien, og besidder mange af de egenskaber vi vægter højt hos en back. Han er en hurtig, hårdtarbejdende, og konditionsstærk holdspiller med gode kvaliteter i såvel den offensive som defensive del af spilllet, siger Randers' chefscout Peter Christiansen om Komel.

Sebastjan Komel spillede fem sæsoner i ND Gorica, inden han i foråret tog turen til FC Brüssel. Han har spillet syv kampe på Sloveniens U21-landshold.

- Jeg glæder mig til ufordringen i Randers FC, hvor det er min ambition, at vi skal direkte tilbage i Superligaen. Jeg har et rigtig godt indtryk af klubben, og er meget imponeret over det professionelle setup, der er omkring hele holdet, siger Komel

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere