Oprydning i Vejle er startet

Den brasilianske offensivspiller Eduardo Delani og venstrebacken Martin Pedersen har fået fri fra træning for at søge andre græsgange

Eduardo Delani har fået fri til at finde en ny arbejdsgiver. (Foto: Claus Bonnerup)
Eduardo Delani har fået fri til at finde en ny arbejdsgiver. (Foto: Claus Bonnerup)

Oprydningen i Vejle Boldklub er allerede gået i gang, inden transfervinduet i januar er åbnet.

Den brasilianske offensivspiller Eduardo Delani og venstrebacken Martin Pedersen lader til at være færdige i Vejle, da begge har fået fri fra træning for at søge andre græsgange.

- Begge vil gerne spille andre steder, og derfor har de fået fri fra træning de næste 14 dage, så de har mulighed for at finde en ny klub, siger ordførende direktør i Vejle, Henrik Tønder, til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle er i øjeblikket placeret på en skuffende ottendeplads i 1.-division, otte point fra en oprykningsplads til SAS Ligaen.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere