Vejle-træner: Oprykning urealistisk

Det er urealistisk, at Vejle rykker op i Superligaen i denne sæson. Det mener klubbens træner, Mats Gren, efter et skidt efterår

Vejle får svært ved at rykke op i Superligaen i denne sæson.

Det fastslår klubbens træner, Mats Gren, der efter søndagens nederlag til FC Vestsjælland må se sit mandskab være otte point fra en oprykningsplads.

- Jeg sagde allerede inden kampen, at taber vi, henter vi ikke de forreste hold. Oprykning er ikke realistisk, hvis afstanden til oprykningspladserne er mere end seks-syv point, siger svenske Mats Gren til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle har blot vundet seks af efterårets 15 kampe, og skal vejlenserne indfri målsætningen om oprykning i forårets kampe, så kræver det ifølge Mats Gren, at holdet kører igennem uden at tabe.

- Vi kan måske tillade os at tabe én kamp i foråret, hvis vi skal hente så mange point, så det ser meget svært ud, siger træneren, der tiltrådte i klubben forud for denne sæson.

Mats Gren vurderer, at der i øjeblikket er for lidt konkurrence i Vejle-truppen, og klubbens økonomi sætter begrænsninger i forhold til at hente forstærkninger.

AC Horsens topper i øjeblikket 1.division med 32 point, mens Vejle har 22 point på ottendepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere