Rajko Lekic tæt på at indstille karrieren

Rajko Lekic kan ikke længere overskue at skulle ned på knæ for klubberne for at få dem til at ansætte ham

(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)

Rajko Lekics jagt på en arbejdsgiver har stået på længe efterhånden. Senest har den tidligere Silkeborg-angriber trænet med hos Vejle Boldklub Kolding, hvor han har arbejdet for en kontrakt. Om det lykkes, bliver først afgjort i dag eller i morgen, men i går hentede jyderne den franske angriber Bedi Buval til klubben, hvilket ikke ligefrem taler til Rajkos fordel.

Og den tidligere Silkeborg-spiller er ved at være godt træt af livet som arbejdsløs fodboldspiller.

- Jeg ved ikke, om det bliver til noget med Vejle Kolding. Jeg går ud fra, at jeg hører fra dem meget snart. Det kunne være en fed mulighed, og jeg synes, det er en fed klub, men det er da klart, at det ikke taler til min fordel, at de har hentet en ny angriber. Det burde ikke udelukke det helt for mig, men det er selvfølgelig heller ikke det bedste tegn, siger Rajko Lekic til tipsbladet.dk.

Læs også:

Se også: Rajko Lekic om Viggo Jensen: Perfekt valg

Bliver det ikke til noget med Vejle Boldklub Kolding, er planen, at angriberen giver det en lille uge mere, og hvis ikke der dukker noget op, så stopper karrieren på højeste plan for den tidligere målmaskine.

- Jeg er blevet træt af at skulle tigge og bede. Jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle blive ved med det. Jeg mener, at jeg har tre eller fire gode år i mig endnu, og jeg mener også, at jeg kan være med i Vejle. Uden at skulle tale mig selv op, så fik jeg slået fast over for mig selv i løbet af min tid i Roskilde sidste år, at 2. division er for lavt et niveau. Jeg mener, jeg stadig kan være med i Superligaen og derfor også 1. division.

- Men jeg må også erkende, at der har rørt sig meget lidt, og det kommer selvfølgelig bag på mig. Jeg troede, at flere kunne bruge en som mig. Men sådan har det ikke været, og jeg er som sagt ikke meget for at skulle tigge om et sted at spille - det ligger bare ikke til mig, siger 31-årige Lekic.

Se mere:

Rajko Lekic har tidligere gjort sig som topscorer i Silkeborg IF. Nu spiller han 2. division. (Arkivfoto: Claus Bonnerup) 2. division - 15. okt. 2012 - kl. 13:27 TV: Lækker Rajko-scoring fra midten

I morgen spiller han træningskamp for Ballerup-Skovlunde fra Danmarksserien, der møder Hvidovre, og det kan meget vel blive her, at Lekic tørner ud, hvis alt andet glipper.

- Jeg stopper nok min karriere på højeste niveau, men det betyder ikke, at jeg ikke kan spille noget hyggebold, og jeg kender spillerne og træneren i Ballerup, og det er nogle gode drenge. Hvis jeg er færdig på toppen, kan jeg hygge mig med det, for jeg elsker stadig at spille fodbold, slutter Rajko Lekic.

Vejle Boldklub Kolding har netop meddelt, at Rajko Lekic ikke bliver tilbudt en kontrakt.

- Som det ser ud nu, har vi ikke tilbudt Rajko en kontrakt, oplyser Vejle Boldklub Koldings sportschef, Mads Bro Hansen, til tipsbladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere