DBU stopper Vejle Boldklub Kolding

Vejle Boldklub Kolding må ikke længere hedde Vejle Boldklub Kolding, når Kolding IF træder ud af samarbejdet til sommer

Vejle Boldklub Kolding må efter sommerferien ikke længere levere topfodbold i regionen under det navn. (Skærmbillede fra vejleboldklubkolding.dk)
Vejle Boldklub Kolding må efter sommerferien ikke længere levere topfodbold i regionen under det navn. (Skærmbillede fra vejleboldklubkolding.dk)

Dansk Boldspil-Unions bestyrelsen har sagt nej til, at Vejle Boldklub Kolding kan fortsætte under det nuværende navn, når Kolding IF træder ud af samarbejdet til sommer.

Det besluttede bestyrelsen på sit møde i lørdags. En beslutning, Vejle Boldklub Kolding nu har offentliggjort på sin hjemmeside, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Se også: Vejle BK fyrer træneren

DBU-bestyrelsen begrunder navneændringen med, at Kolding ikke længere er relevant i navnet, når Kolding IF ikke længere er med i samarbejdet.

Beslutningen undrer Henrik Tønder, direktør i Vejle Boldklub Kolding.

- Der er folk fra Kolding i vores ejerkreds, vi har samarbejdspartnere i Kolding, og der er spillere fra Kolding på vores bedste ungdomshold, siger Henrik Tønder til VAF.

Se også: Superliga-kandidat fyrer alle mand

VBK vil nu gå i dialog med DBU omkring beslutningen. Men som tingene står nu, hedder Vejle Boldklub Kolding bare Vejle Boldklub efter sommerferien.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen