Tilbage i Superligaen - Viborg rykker op

Efter fem års fravær er Viborg tilbage i Superligaen. Det står fast efter 3-0-hjemmesejren over Skive

Fodboldklubben Viborg FF er tilbage i Superligaen, hvor holdet senest spillede i 2008.

Efter søndagens 3-0-hjemmesejr over Skive er Viborg med to spillerunder tilbage af sæsonen sikker på at slutte i top-2, hvilket sikrer oprykning.

Viborg er fire point foran Vejle Boldklub Kolding på tredjepladsen og seks foran Lyngby på fjerdepladsen, men viborgenserne er sikre på tre point i sidste spillerunde.

Se også: Lyngby-oprykning fortoner sig i mørket

Her skal Viborg møde konkurslukkede FC Fyn. Den kamp skal ikke spilles, og Viborg noteres for en 3-0-sejr.

Topscorer Thomas Dalgaard blev igen afgørende for Viborg, der har gang i en fantastisk stime på 19 ligakampe uden nederlag.

Thomas Dalgaard scorede efter en lille times spil til 1-0, og kort tid efter gjorde han det til 2-0.

Se også: FC Vestsjælland tæt på superligaen

Inden for 10 minutter stod der faktisk 3-0 til Viborg. Dalgaard er noteret for 27 scoringer i 1. division.

Den anden oprykker ligner Slagelse-klubben FC Vestsjælland, som topper 1. division med 60 point - et point mere end Viborg.

FC Vestsjælland er fem point foran Vejle Boldklub Kolding, så en sejr i en af de sidste to kampe er nok. Vejle er desuden tvunget til at vinde sine to kampe, ellers er oprykningen også sikret for FC Vestsjælland.

0 kommentarer
Vis kommentarer