Hvidovre: Lindrup var groft illoyal

Fyringen af Thomas Lindrup handlede ikke om fagforeningskamp. Spilleren er gået bag om ryggen på ledelsen i klubben, siger formanden nu

Thomas Lindrup havde stadig været Hvidovre-spiller, hvis han var gået til ledelsen - i stedet for at gå bag om dens ryg, mener formanden. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Thomas Lindrup havde stadig været Hvidovre-spiller, hvis han var gået til ledelsen - i stedet for at gå bag om dens ryg, mener formanden. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Thomas Lindrup optrådte groft illoyalt.

Sådan forklarer Martin Krogh-Jensen, formand i Hvidovre IF og bestyrelsesmedlem i Hvidovre Fodbold A/S, bortvisningen af Spillerforeningens formand.

Han fastslår, at der ikke er tale om en fagforeningskamp, og at bortvisningen intet har at gøre med, at Lindrup har opfordret spillerne til at melde sig ind i Spillerforeningen.

Optrådt groft illoyalt
- Det er et personaleforhold, der har ført til bortvisningen. Han har optrådt groft illoyalt ved at gå bag om ryggen på os. Det er ikke hans opgave at kalde spillerne sammen. Hvis man hører sådan et rygte, så går man til ledelsen først.

- Havde han gjort det, så havde sagen også fået en anden udgang, siger Martin Krogh-Jensen og fastslår, at han havde handlet på samme måde, hvis en lignende episode var forekommet i hans private virksomhed.

Møde på tirsdag
Om spillernes opbakning til Lindrup, siger Martin Krogh-Jensen:

- Vi synes, at det er vældig interessant og sympatisk, at de bakker op om hinanden. Men det ændrer ikke ved, at det er fra selvsamme spillertrup, vi har fået informationerne fra. Og det er fra flere spillere uafhængigt af hinanden.

Spillerforeningen har tirsdag indkaldt til mæglingsmøde med Divisionsforeningen og Hvidovre Fodbold A/S.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere