Silkeborg fik sejr i urolig uge

Træneren blev fyret og sportschefen gik selv i denne uge, men Silkeborg fik alligevel samlet tankerne og sikret en 2-0-sejr over Lyngby i 1. division

Det lykkedes søndag Silkeborg i 1. division at vinde 2-0 over Lyngby på sjællændernes hjemmebane.

Efter kun tre minutters spil scorede Peter Degn til 1-0, og Henrik 'Tømrer' Pedersen gjorde det i anden halvleg til 2-0.

Ugen der gik, har ellers været en hård en af slagsen for Silkeborg, der tirsdag offentliggjorte, at træner Peder Knudsen er fyret fra årsskiftet, og at sportschef Peter Kjær har valgt at forlade klubben på eget initiativ.

Netop de to målscorere har beklaget sig over, at fyringen var timet som den var, da de mente, det ville påvirke spillerne mentalt, at de skulle forholde sig til fyringen tre kampe, inden den trådte i kraft.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere