Thygesen rystet over Kjær-exit

Den tidligere Silkeborg-profil og nuværende ekspertkommentator på TV2 Sport var rystet, da ekstrabladet.dk overbragte ham nyhederne fra Silkeborg

Jesper Thygesen på Silkeborg-bænken i 1999. I dag er han fodboldekspert på TV2 Sport, men hjertet banker fortsat for klubben. (Foto: Erik Kragh)
Jesper Thygesen på Silkeborg-bænken i 1999. I dag er han fodboldekspert på TV2 Sport, men hjertet banker fortsat for klubben. (Foto: Erik Kragh)

- Det havde jeg ikke regnet med. Jeg er rystet.

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra ekspertkommentator på TV2 Sport, Jesper Thygesen, da ekstrabladet.dk overbragte ham nyheden om cheftræner Peder Knudsen og sportschef Peter Kjærs exit fra Silkeborg.

Thygesen, der selv havde en lang karriere i Silkeborg og her nåede at spille sammen med både Knudsen og Kjær, er i særdeleshed chokeret over, at Kjær forlader jobbet.

- Det var jo skræddersyet til ham. Det var hans drømmejob, hvilket det også skulle være, for han havde jo et fint job hos Viasat, forklarer Thygesen, der bor tæt på klubben, men ikke hørte 'bomben gå af', før han havde ekstrabladet.dk i røret.

- Det er godt nok voldsomt. Og beklageligt, for jeg var faktisk glad på klubbens vegne, da de fik Peter ind. Han var som designet til jobbet, siger Thygesen og understreger, at han ikke har kendskab til, hvad der er sket bag de lukkede døre i klubben frem til den uventede beslutning.

- Men det kunne godt se ud til, at der har været interne uenigheder, at der er forsøgt trukket noget ned over hovedet på Peter, som han ikke var enig i, siger Thygesen.

Det er da også, hvad Peter Kjær selv indikerer i den pressemeddelelse, der fulgte nyheden onsdag formiddag.

- Jeg vil på det kraftigste påpege, at beslutningen har været min egen, og at vi skilles som de bedste venner. Nogle gange må man bare erkende, at måden til at opfylde ambitioner opfattes forskelligt, og derfor må vi afbryde samarbejdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere