Lyngby græmmer sig i Viborg

Lyngby førte 2-0 i topkampen i 1. division i Viborg, men københavnerne måtte rejse hjem med et nederlag

Lyngby og Kim Aabech måtte æde et nederlag, selvom de førte 2-0 i Viborg. (Foto: Kim Agersten)
Lyngby og Kim Aabech måtte æde et nederlag, selvom de førte 2-0 i Viborg. (Foto: Kim Agersten)

Lyngbys nedrykkere fra Superligaen havde søndag alle muligheder for at lægge sig op på siden af Herfølge i toppen af 1. division, da de efter 17 minutter førte 2-0 i topkampen imod de andre nedrykkere, dem fra Viborg.

Tore Andreas Gundersen og Kim Aabech havde scoret målene for Lyngby, som dog måtte se Viborgs islænding Rurik Gislason både reducere og udligne inden pausen.

Alt tydede i 2. halvleg på en deling mellem de to hold. Det var indtil et minut før tid, hvor den tidligere Randers-brasilianer Alex da Silva gjorde det til 3-2 - og sendte viborgenserne op i hælene på hærfuglene.

Silkeborgs nyrige, godt besatte hold måtte skuffende nøjes med 1-1 hjemme mod bundholdet Køge.

Også AB, som har overrasket positivt i sæsonen, måtte hjemme nøjes med 1-1. Det var mod Frem fra den anden ende af byen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere