Silkeborg får kontakt med toppen

På hjemmebane vandt Silkeborg med 2-0 over Vendsyssel FF. Holdet er nu kun to point fra en oprykningsplads

Morten Beck Andersen (th.) var igen på pletten for Silkeborg. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Morten Beck Andersen (th.) var igen på pletten for Silkeborg. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Silkeborg IF har haft det vanskeligt, efter at holdet i sidste sæson rykkede ud af Superligaen og skiftede Viggo Jensen ud med Jesper Sørensen på trænerposten.

Nu er resultaterne dog ved at vende til Silkeborgs fordel. I sidste uge vandt holdet ude over Vejle, og søndag fortsatte spillerne den gode stime ved at besejre gæsterne fra Vendsyssel FF med 2-0.

Med sejren rykker Silkeborg op på fjerdepladsen i 1. division, hvor holdet kun er to point efter AC Horsens og Lyngby, der ligger side om side på andenpladsen. Sidstnævnte har endda spillet en kamp mere end Silkeborg.

Se også: Hobro buldrer mod Superligaen efter ny sejr

Den helt store Silkeborg-helt blev Morten Beck Andersen, der kom til klubben i sommerpausen efter en målrig sæson i Skive.

Den store angriber scorede begge hjemmeholdets mål efter henholdsvis 54 og 82 minutter.

Silkeborg er nu ubesejret i fem kampe. Sidst klubben tabte var i begyndelsen af oktober netop på hjemmebane mod dagens gæster fra Vendsyssel.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere