FCV tager vigtigt skridt mod Superligaen

Ove Pedersens mandskab åbnede foråret i 1. division med en 1-0-sejr over forfølgerne fra Brønshøj

Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

FC Vestsjælland tog søndag et afgørende skridt mod oprykning til Superligaen fra næste sæson.

Med en sejr på 1-0 hjemme over Brønshøj i forårspremieren slog vestsjællænderne et hul på fem point ned til netop Brønshøj, Viborg og Vejle Boldklub Kolding på en delt andenplads.

Rasmus Festersen scorede sejrsmålet et kvarter før slutfløjtet for træner Ove Pedersens mandskab, der har forstærket sig med markante navne på flere positioner forud for forårsstarten i 1. division.

Læs også:

Se også: Brønshøj spiller med musklerne - henter Grahn

Ud over Festersen er de tidligere superligaprofiler Søren Berg og Morten Bertolt kommet til sammen med det tidligere Esbjerg-talent Thiago Pinto Borges.

Modstanderne fra Brønshøj har heller ikke holdt sig tilbage i vinterpausen, hvor svenske Tobias Grahn er skiftet til klubben nord for København.

FC Vestsjælland topper 1. division med 37 point efter 20 spillerunder. Viborg deler andenpladsen med Vejle Boldklub Kolding og Brønshøj, efter at viborgenserne søndag spillede 0-0 hjemme mod FC Hjørring.

Vejle Boldklub Kolding har dog spillet en kamp færre end de øvrige tophold.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere