Bajram Fetai klar for FC Roskilde

Bajram Fetai fortsætter karrieren i FC Roskilde, hvor han har skrevet kontrakt for de næste 18 måneder.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Bajram Fetai har fundet en ny klub.

Efter mange måneder med genoptræning efter en knæskade har den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-profil skrevet kontrakt med FC Roskilde for de næste 18 måneder.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang igen. At det blev Roskilde skyldes ikke mindst den dialog, jeg har haft med FC Roskildes direktør, Bo Tue Knudsen, og træner Anders Theil.

Roskilde var blandt de første, der henvendte sig efter min skade og var villige til at hjælpe mig videre efter skadespausen, og det sætter jeg stor pris på.

Problemer med knæet i Tyrkiet
Hertil kommer, at jeg synes Roskilde har en spændende trup og et projekt, som jeg gerne vil være en del af, siger Bajram Fetai til klubbens hjemmeside.

Fetai har senest optrådt for tyrkiske Denizlispor, men i slutningen af november sidste år blev han løst fra sin kontrakt på grund af en lang periode med en knæskade, som på det seneste har arbejdet hårdt på at komme over.

Nu gælder det i det kommende halvandet år FC Roskilde, som i denne sæson er oprykker i NordicBet Ligaen.

Holdet lægger sæsonen ud med en udekamp mod nedrykkerne fra AGF 27. juli.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen