Vejle forventer stort fremmøde

Fredag aften tager Vejle Boldklub imod Skive i det, der kan blive hjemmeholdets sidste professionelle opgør. Vejle forventer stort fremmøde

(Polfoto)
(Polfoto)

Mens ledelsen i Vejle Boldklub desperat leder efter penge, skal cheftræner Tonny Hermansen og spillertruppen i aktion fredag aften, hvor Skive kommer på besøg. Opgøret i landets næstbedste række kan meget vel blive det sidste professionelle opgør for Vejle Boldklub, der drejer nøglen tirsdag, hvis ikke klubben har fundet de nødvendige midler. Det menes, at klubben skal hente omkring 15 millioner kroner for at leve videre.

Daniel Norouzi kan være arbejdsløs på tirsdag, hvis Vejle ikke finder de nødvendige millioner (Foto: Ernst van Norde) 1. division Vejle-spiller: Kan være uden job på tirsdag

Men fredag aften kan de mange Vejle-fans så måske tænke på noget andet for en stund. Klubben spiller nemlig mod Skive, og den traditionsrige klub er nødt til at forberede sig som normalt, hvis nu klubben finder de nødvendige penge og lever videre. Spillertruppen har købt alle billetter til opgøret og giver gratis adgang i Nørreskoven, ligesom seks ejendomsmæglere og fanklubben giver en gratis øl eller vand til alle de fremmødte. Og der forventes at være en del fremmødte til kampen.

Meget gerne mere af dette her i Vejle fredag aften. (Foto: Thomas Emil Sørensen) 1. division Nu er der også gratis øl til Vejle-kampen

- Det er svært at gætte på tilskuertallet til sådan en kamp, men vi forventer, at der kommer en hel del flere end normalt, siger Per Olesen, administrerende direktør i Vejle, til vafo.dk.

Sæsonrekorden i år er 1.872 personer til opgøret mod Brønshøj i spilleuge to, men den rekord bliver helt sikkert slået fredag aften, hvor der forventes at være mellem 3.500 og 5.000 personer til Vejle Boldsklubs måske sidste kamp i denne omgang.

Derrick Nissen og de andre Vejle-spillere har et økonomisk morads hængende over hovedet. (Foto: Thomas Emil Sørensen) 1. division Vejle-direktør: Jeg er 60 procent optimist

Hvis klubben ikke finder de nødvendige penge, er klubben fra starten af næste sæson at finde i Jyllandsserien, ligesom klubben i år bliver taberdømt i de resterende kampe i NordicBet Ligaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer