Blev væk fra gravøl: - Spørg dem

De amerikanske ejere var ikke at finde til gravøl i Esbjerg, men Conway og Kalt har ikke i sinde at slippe tøjlerne i EfB

Fremad A-comeback sender EfB i 2. division: Se alt fra det vilde bund-drama her. TV3 Sport
Følg Fodbold
Følg 1. division

- Esbjerg fB skal nok blive 100 år i 2024. Også på trods af denne nedrykning.

Den sætning var den mest positive, der kom fra Esbjerg fB's direktør, Jens Hammer Sørensen, efter det skamfulde nederlag til Fremad Amager, der kostede nedrykningen til 2. division for den stolte, vestjyske traditionsklub.

Man kan som objektiv fodboldtilskuer reelt være i tvivl om udsagnet, hvis Paul Conway og Michael Kalt bliver siddende ved roret i EfB, hvor de styrer skibet med bind for øjnene fra USA ...

Fansene i Esbjerg er i hvert fald ikke længere i tvivl om, at kindkysset fra Amerika blev et dødskys ...

- Jeg har godt bemærket den stemning, der er kommet omkring det amerikanske ejerskab blandt fans og ude i byen. Jeg kan kun sige, at ingen i organisationen er mere kede af det end dem, lød forsvarstalen fra Jens Hammer Sørensen, der igen var skubbet i frontlinjen.

Paul Conway har ifølge Jens Hammer Sørensen ikke i sinde at slippe taget i EfB. Arkivfoto: Anders Brohus
Paul Conway har ifølge Jens Hammer Sørensen ikke i sinde at slippe taget i EfB. Arkivfoto: Anders Brohus
 

Conway og Kalt havde nemlig ikke besværet sig med at flyve til Danmark for at se Esbjerg fB rykke ned.

- Det er ikke min opgave at vurdere, om det er underligt, de ikke er til stede. Spørg dem. Jeg kan kun sige, at de har noteret sig, at der er en dårlig stemning omkring deres ejerskab, og det er de rigtig kede af.

Læs mere om de ubehagelige scener i Esbjerg, efter nedrykningen blev en realitiet.

Vilde scener: Stort slagsmål efter nedrykning!

- Overvejer de exit fra klubben?

- Nej, de har informeret mig om, at de er her på den lange bane.

- Ekstra Bladet ved, at der er konkret interesse fra lokale pengemænd, der vil have klubben på vestjyske hænder igen. Er det noget, du er orienteret om?

- Jeg har godt hørt rygterne i pressen og i byen, men jeg er ikke orienteret om noget konkret. Det er en svær situation for alle i organisationen, men amerikanerne har meldt ud, at de er her på den lange bane, og det forholder jeg mig til.

Jens Hammer Sørensen har kontrakt i EfB næste sæson. Foto: Ernst van Norde
Jens Hammer Sørensen har kontrakt i EfB næste sæson. Foto: Ernst van Norde
 

Hvad med dig, Jens Hammer? Hvordan ser din fremtid ud?

- Jeg skal med i 2. division. Jeg har en kontrakt næste sæson, og den agter jeg at opfylde.

- Hvad skal der ske med EfB nu?

- Vi skal have et slagkraftigt fodboldhold næste år. Der kommer til at ske nogle ændringer, men ambitionen i klubben er stadig at få EfB tilbage i Superligaen på sigt ...

Læs en stor reportage fra Esbjerg fB's nedrykning her:

Esbjerg rykker ud af 1. division

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs meget mere om Esbjerg fB her:

Dansk klub i kaos: Vi giver ikke nøglerne fra os  (+)

Nedtur bliver til tv-serie: - Vil vække opsigt

Opgør lurer: Amerikanske ejere skal ud

 Esbjerg-træner knækket: Presset af ejerne

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind