Christian Lønstrup stævner FC Roskilde

Christian Lønstrup trækker 1. divisionsklubben FC Roskilde i retten efter fyringen i foråret

Christian Lønstrup på tribunen, da Vendsyssel og Lyngby spillede om en plads i Superligaen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Christian Lønstrup på tribunen, da Vendsyssel og Lyngby spillede om en plads i Superligaen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Han var meget overrasket, da han i slutningen af maj kunne læse i medierne, at han havde sagt sit job som cheftræner op i 1. divisionsklubben FC Roskilde.

Christian Lønstrup var af den klare overbevisning, at han var blevet fyret som en konsekvens af hans handlinger i matchfixing-sagen, der ramte klubben hårdt mod slutningen af sæsonen.

Uenigheden med klubben og ejer Carsten Salomonsson resulterer nu i, at Lønstrup har stævnet FC Roskilde.

Det fortæller han til TV 2 Sporten torsdag aften.

- Jeg er ked af, at mit samarbejde med FC Roskilde er endt på denne måde med manglende opbakning fra ledelsen, men jeg står ved at jeg reagerede som jeg gjorde, og jeg mener fortsat, at det var det rigtige at gøre, skriver han og tilføjer, at det 'desværre ikke har været muligt at finde en mindelig løsning i forhold til afslutningen på mit ansættelsesforhold'.

Christian Lønstrup blev i midten af maj suspenderet, da han beskyldte nogle af sine spillere for at have deltaget i matchfixing af klubbens kampe.

29. maj fortalte Carsten Salomonsson til Ekstra Bladet, at Lønstrup havde sagt op.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) gik hurtigt ind i sagen om beskyldninger om matchfixing og inddrog 27. maj politiet i sagen. Årsagen var, at politiet har helt anderledes muligheder for at efterforske, som chef for DIF's matchfixingsekretariat, Poul Brobert, udtalte til Ritzaus Bureau.

Carsten Salomonsson har ikke ønsket at udtale sig om stævningen.

Se også: Nu kommer VAR til Superligaen

Se også: FC København udlejer dyrt flop igen

Se også: Brøndby tager banebrydende skridt mod fodboldbøller

Se også: AGF henter landsholdsspiller

Hvad sker der på Herning-egnen til sommer? Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FC Midtjylland & Sønderjyske

Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler AGF, AaB og Horsens

Henrik Rothenbücher giver endnu en gang tips og tricks. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her halter bookmakerne efter: Hjørnespark er vejen til guldet

10 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere