Coronabombe: Ni smittede i dansk klub

Silkeborg er nu oppe på ni coronasmittede personer i førsteholdstruppen. Syv spillere er sendt i karantæne

Cheftræner Kent Nielsen er en af foreløbig ni coronasmittede i Silkeborgs førsteholdstrup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Cheftræner Kent Nielsen er en af foreløbig ni coronasmittede i Silkeborgs førsteholdstrup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Coronakrisen fortsætter med at vokse hos fodboldklubben Silkeborg IF.

Lørdag kan superliganedrykkeren melde om yderligere tre positive coronatest i førsteholdstruppen, der i disse dage bliver mere og mere decimeret.

De ramte er denne gang midtbanespilleren Stefán Teitur Thórdarson, reservemålmand Stan van Bladeren og holdleder Kasper Jensen.

I alt er syv spillere, cheftræner Kent Nielsen og altså nu også en holdleder blevet smittet og sendt i karantæne.

Sport og Spil Eksperten forelsket: Han ligner en billig og farlig angriber

De første meldinger om coronasmittede indløb onsdag, hvor tre spillere, Svenn Crone, Pelle Mattsson og Jeppe Gertsen, var blevet testet positive.

Fredag fulgte cheftræner Kent Nielsen og spillerne Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen efter.

Trods striben af coronatilfælde i Silkeborg er det meningen, at søndagens kamp mod Vendsyssel skal afvikles som planlagt.

Her kommer Silkeborgs mandskab til at bestå af de spillere, der foreløbig er gået fri af coronasmitte. Assisterende træner Peder Knudsen overtager rollen som cheftræner.

Med en sejr kan Silkeborg rykke op på andenpladsen i den næstbedste række.

Jacob Schoop i aktion mod Brøndby og Lasse Vigen. Arkivfoto: Jens Dresling Vejle Boldklub Vejle-kaptajn begræder exit: Det gør ondt

12 kommentarer
Vis kommentarer