Dansk klubejer hudløst ærlig: Det er en lortesag

Tilskuere og sponsorer spørger Carsten Salomonsson til matchfixing-sag, men han og klubben ved intet

FC Roskildes midlertidigt indsatte træner, Peter Foldgast, med tropperne inden de sidste par kampe. Han afløste Christian Lønstrup. Foto: Lars Poulsen
FC Roskildes midlertidigt indsatte træner, Peter Foldgast, med tropperne inden de sidste par kampe. Han afløste Christian Lønstrup. Foto: Lars Poulsen

Det er to uger siden, at Roskilde-træner Christian Lønstrup efter et nederlag beskyldte nogle af sine spillere for at være involveret i matchfixing.

Sagen er endnu ikke opklaret, men den påvirker alligevel fodboldklubben. Det siger Roskilde-ejer Carsten Salomonsson.

- Vi tager dyb afstand fra al form for snyd. Det eneste, der er magtpåliggende for os lige nu, er at finde hoved og hale i den her sag. Den går ud over hverdagen. Den lægger en dyne over os, siger han til Politiken.

Ifølge Politiken fører sporene i sagen ud over Danmarks grænser og kan skabe frygt for tråde til den kriminelle verden.

Angiveligt er der i tyske spilkiosker væddet mistænkelige beløb på mindst to af FC Roskildes kampe i denne sæson, og spilselskabet Tipico har derfor slået alarm.

- I sådanne sager henviser vi til Sportradar, som vi rapporterer mistænkelige spilmønstre til, og som undersøger mistænkelige kampe detaljeret, skrev Tipico i en mail til avisen.

Carsten Salomonsson. Foto: Lars Poulsen
Carsten Salomonsson. Foto: Lars Poulsen
 

Informationen om Tipico er ny for Carsten Salomonsson, som ikke kan udtale sig yderligere om sagen, der er ved at blive undersøgt af Danmarks Idrætsforbund (DIF).

- Jeg har det sindssygt dårligt. Det er en lortesag. Sponsorer spørger, tilskuere og fans spørger, frivillige spørger. Alle spørger. Men vi kan ikke sige noget. Det er en dødssyg situation for alle, siger klubejeren.

Ifølge Politikens oplysninger gik alarmen hos Tipico i forbindelse med Roskildes seneste kamp mod Næstved, der endte 4-1 til Næstved.

Desuden skulle endnu et af klubbens opgør i 1. division have fået spilselskabet til at spærre øjnene op. De mistænkelige spil skulle være afgivet inden for et snævert geografisk område i Tyskland.

Se også: Overtidsfadæse! Nu er David Nielsen under skærpet tilsyn

Se også: Glen henter forstærkning: Snupper FCM-legende

Se også: Dansk kaos-klub på røven igen: Gå ned i løn ellers…

Roskilde-spillerne er blevet afkrævet oplysninger om deres spillekonti. Spillerforeningen mener ikke, at de skal udlevere informationen, da der ifølge direktør Mads Øland ikke er en sag. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 20. maj. 2019 - kl. 17:39 Ny tvist i dansk skandale: Kræver adgang til alle konti

Alice har været trofast fan, siden hun mødte sin afdøde mand tilbage i 1980. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her er FCK’s 77-årige superfan

Luciano Re Ceccioni i den velkendte lyseblå Lazio-trøje, som han bar fra 1972 til sin død i begyndelsen af 1977. Foto: Reuters Sport og Spil Stjernens dårlige dømmekraft kostede ham livet

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere